Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.

C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.

Milo og Andrew har faktisk kun én ting til fælles, nemlig Andrews kone. I et forsøg på at finde en løsning, som tilfredsstiller begge, uden at det skal koste Andrew en masse i hustrubidrag, foreslår Andrew, at Milo skal begå indbrud i hans hus, så Andrew kan hæve forsikringspengene for de stjålne værdier. Men faktisk kan de to ikke fordrage hinanden.

Da mangemillionæren Edward farer vild i Beverly Hills og samles op af gadepigen Vivian, bliver det begyndelsen på en usædvanlig kærlighedshistorie. Den travle forretningsmand og firmaopkøber hyrer den snarrådige pige til at spille rollen som hans ledsager i en uges tid. Deres forhold er ren og skær forretning - i hvert fald i begyndelsen...

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Da den seje superstjerne Christopher Wilde bogstavelig talt støder ind i provinspigen Jessica Olson, bliver det begyndelsen på et fantastisk eventyr. Mens de flygter fra vilde paparazzier bliver det umage par forelskede i hinanden, men til sidst indhenter virkeligheden dem.

Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...

Kiksede Ted's drømmedate til skoleballet gik i vasken, da han fik sine ædlere dele i klemme i en lynlås! Nu, 13 år senere, har han indset, at han stadig er forelsket i den smukke Mary, og han hyrer den glatte privatdetektiv Healy til at opspore hende. Detektiven finder Mary i Miami - og falder selv pladask for hende. Han stikker derfor Ted en løgn og sætter alt ind på selv at score hende, men heldigvis er Ted ikke så let at sætte ud af spillet. Han ankommer til Miami med bankende hjerte, men spørgsmålet er, om han kan overvinde sin generthed og denne gang vil slippe heldigere af sted med at bejle til sin drømmepige?