Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.

Fire unge knægte vokser op i NYC's Hells Kitchen i 60'erne. En dag laver de en drengestreg, der næsten kræver et dødsoffer. Drengene kommer i ungdomsfængsel, hvor de stifter bekendskab med den sadistiske og sodomistiske fangevogter Nokes (Kevin Bacon). Det medfører livlange traumer, indtil de som voksne en dag igen møder deres fangevogter.

Kevin Lomax er en ung succesrig forsvarsadvokat, der aldrig har tabt en retssag. Uanset forbrydelsens omfang lykkes det Kevin at forføre enhver jury med sin charme og logiske sans og i sidste ende at vinde. Derfor tilbydes Kevin et superjob hos et stort New Yorker advokatfirma. Her møder han firmaets karismatiske leder John Milton, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Men Kevin påvirkes kraftigt af sit nye liv. Succesen går ham til hovedet, og snart begynder hans liv at forandre sig til et mareridt...

Brad, der er gift med den smukke og ambitiøse Kathy har dumpet sin eksamen to gange og går nu hjemme og passer deres lille søn, mens Sarah, der er gift med den meget velhavende Richard, får tiden til at gå med at mødes med kvarterets øvrige husmødre på legepladsen. Sarah falder dog helt igennem sammenlignet med de andre perfekte mødre, der minutiøst tilrettelægger hvert et minut i deres børns liv, og Sarah føler - præcis som Brad - et stort tomrum i livet. Helt tilfældigt krydses deres veje, og det bliver startskuddet til masser af erotiske fantasier, sladder og en lyst til at leve livet fuldt ud...

Filmatisering af Broadway-musicalen baseret på Alice Walkers litterære klassiker af samme navn fra 1982.

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.

Antwone Fisher er sømand i den amerikanske flåde - og i besiddelse af et grimt temperament. Han beordres til at gå i terapi hos psykiateren Dr. Jerome Davenport. Langsomt men sikkert kommer han sammen med Davenport ind til kernen i sin vrede: En svær og traumatisk barndom. Men kan han tilgive og kommer videre med livet? Filmen er baseret på virkelige hendelser.

Sekretæren Tess McGill har ambitioner om at komme til tops i New Yorks mæglerverden. Det er en branche, der kræver spidse albuer, og det går hurtigt op for Tess, at hun må gøre noget særligt, hvis hun skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt. Ikke mindst da hun opdager, at hendes kvindelige chef pønser på at stjæle en af hendes bedste ideer.