I et omrejsende tivoli med pinheads, dværge og skæggede damer (castet fra sideshows rundt omkring i USA) ydmyger og udnytter den skruppelløse trapez-artist Cleopatra dværgen Hans, der har tabt sit hjerte til hende. Det kommer hun bittert til at fortryde! Freaksene har deres helt eget kodeks, og snart vil Cleopatra lære aldrig at ydmyge en af dem igen.
En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.
Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Første Verdenskrig lakker mod enden, da Mathilde får besked om, at hendes forlovede er blevet dømt af en krigsret. Straffen er forvisning til ingenmandsland mellem de franske og tyske tropper og dermed den sikre død. Men Mathilde er sikker på at hendes udkårne har overlevet, og hun beslutter at rejse mod fronten for at afklare hans skæbne.
Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.