Det tossede hus er en af filmhistoriens klassikere og er lige så hylende morsom i dag som for 50 år siden. Filmen introducerede Grouchos mest berømte figur, kaptajn Spaulding, hvis sang blev tema i hans "You Bet Your Life" tv-program. Højdepunkterne inkluderer Grouchos African lecture ("En morgen skød jeg en elefant i min pyjamas. Hvordan han fik den på, aner jeg ikke") og kortspillet, som Harpo og Chico spiller med den velhavende selskabskvinde Mrs. Rittenhouse (Margaret Dumont). Filmmanuskript af Morrie Ryskind.

Calamity Jane med den ofte undervurderede Doris Day i topform og en lige så veloplagt Howard Keel som Calamity's kæreste Wild Bill Hickock er en festlig og humørsmittende musical med gode sange, bl.a. den Oscar-vindende "Secret Love". Filmen, der er fra 1953, var Warner Bros.' svar på MGM's populære Irving Berlin-musical Annie Get Your Gun, som den på ingen måde står tilbage for.

Da professor Wagstaff, den nye rektor for Huxley Universitetet, prøver at snyde i den store fodboldkamp mod skolens rivaler ved at hyre spillere udefra, kommer han i stedet til at hyre Baravelli og Pinky, to tossede snydetampe. Imens prøver hans søn at date den lokale forføreske, Connie Bailey, men professoren, Baravelli og Pinky får snart øjnene op for hende.

På en lille hyggelig gård får en lille gris en helt særlig skæbne. Den bliver flasket op af den 12-årige Fie, der giver den navnet Wilbur. Efter forgæves at have prøvet at få Wilbur med i skole må Fie hver dag efterlade Wilbur i stalden, hvor han lærer de andre dyr at kende: De næbbede gæs, de lidt tungnemme får, de sladrende køer, den frække rotte, den store hest - og en lille, som regel foragtet, beboer - edderkoppen Charlotte. Men Wilbur er en glad lille sjæl og ved ikke bedre, så han bliver Charlottes ven. Men nu ved Charlotte, hvad de andre dyr også ved; at små grise ikke lever, så længe at de når at se den første sne. Men Wilbur er hendes ven. Hun udtænker en plan for at redde ham og spinder sit tryllespind - ord for ord prøver hun at få menneskene til at forstå, at Wilbur er en ganske særlig gris.

Romantik og sang i det vilde vesten. En cowboy bliver forelsker i en ung kvinde, og hun i ham, men de må meget igennem før de kan være sammen.

'Walking on Sunshine' handler om Maddie, der efter en vild forelskelse skal giftes med den smukke italiener Raf. Hun har i den anledning inviteret sin søster Taylor til brylluppet. Men der er noget Maddie ikke ved. Taylor har nemlig haft en hed sommerflirt med Raf, som hun ser som sin store kærlighed. Musicalen deler navn med titelsangen fra 80erne.

En helt almindelig dag i en vaskehal i Los Angeles kaldet "Dee Luxe", hvor vi møder en kulørt samling af ansatte, kunder og forbipasserende. I midten af handlingen er en gruppe af venner, der alle arbejder i vaskehallen, og som oplever en dag lidt ud over det sædvanlige.