I 60'ernes USA hyres den italiensk-amerikanske udsmider Tony Lip som chauffør for den sorte klavervirtuos Don Shirley. Don skal på koncertturné, og det umage par må gøre brug af en rejseguide til, hvilke restauranter og hoteller der tager imod afroamerikanere for at sikre, at han ikke nægtes servering. Undervejs bliver Tony og Don konfronteret med deres egne fordomme, og de får øjnene op for alt det, de har til fælles.
Den kendte filosof Bruno Oja er flyttet langt op til Lapland for at nedfælde sin vision for Finlands næste 100 år. Sidst på efteråret modtager han en invitation til præsidentens store fest, hvor det officielle Finland fejrer landets 100 års selvstændighed. Sammen med sin nye ven Jallu, begynder Bruno den 1200 km lange køretur mod Helsinki. På rejsen møder de ensomme, ulykkelige og xenofobiske mennesker, som repræsenterer et helt andet Finland end det, Bruno skriver om. Sammen med Jallu lykkes det Bruno at hjælpe dem, og da Jallu pludselig får et ildebefindende, må Bruno vælge. Skal han blive hos sin nye ven eller nå frem til den officielle fejring?
Han er hele USA's bedstefar. Alle kan synge titelsangen til hans TV-show. Fred Rogers fremstår som det sødeste, venligste, mest sympatiske menneske i verden. Det er næsten for godt til at være sandt. Da graverjournalisten Lloyd Vogel får til opgave at skrive en lille sød historie om Mr. Rogers, sætter han sig for at finde ud af, hvem den elskelige TV-vært i virkeligheden er. Men hvad nu, hvis Mr. Rogers er lige præcist dét, han giver sig ud for at være?