Folkene bag "Toy Story" er klar med en ny animationsfilm. Denne gang handler det om livet som myre. "Græsrødderne" følger myreflokken og specielt outsider-myren Flik, der må kæmpe en brag kamp for at tjene den onde græshoppe fører, Hopper og hans håndlangere. Skæbnen vil, at Flik drager ud i verden for at hente hjælp blandt de større insekter, men ender med at alliere sig med en flok afdanket cirkusartister. På bedste Disney manér sejrer det gode mod det onde, og outsideren bliver en helt blandt flokken.

Chuckie er på jagt efter en ny mor. Det betyder, at hans far, Chas, må forelske sig i den rette kvinde, men uheldigvis har Chuckie udset sig en statue af en prinsesse til at være den perfekte mor, og denne lille tåbelighed er faktisk, hvad filmen tager sit udgangspunkt i! Men tro mig - det er ikke kedeligt!

Dean Stiffle (Jamie Bell) gør et grusomt fund og fortæller det ikke til nogen af de voksne i dette postkort-perfekte Californiske miljø. Enhver har nok i sit og udbudet af rusmidler er utallige. De befinder sig konstant i en fed tripstemning der signalerer fest, farver og udpræget perfektionisme. Hvorfor dog spilde tid på livets grå realiteter? Dean's far leger forfatter og hans mor er total kuldret. Dean's lillebror bliver kidnappet, eller gør han? Mød RX Generationen og se om det lykkes dem, at se livet i øjnene før det er for sent, eller om der skal endnu skrappere midler til...

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.

Michael Newman (Adam Sandler) er gift med Donna (Kate Beckinsale), og de har to dejlige børn og en hund. Det hele er pakket nydeligt ind i en mellemklasse-villa med plads til lige dele ambitioner og stress. Michael arbejder for et større arkitektfirma, der ledes af Ammer (David Hasselhoff), og Michael føler sig et eller andet sted snart berettiget til forfremmelse som partner i det firma, som han løser langt de fleste opgaver for. Ammer har større fokus på sine sekretærer end på sine bygnings-projekter. Michael ofrer sin familie, sin nattesøvn og sit talent på tegnebordet - og hvad er takken? Da han er ude for at købe en universal-fjernbetjening, møder han en ganske unik ekspedient, Morty (Christopher Walken), som forsyner ham med en ganske speciel, endnu ikke markedsført super-fjernbetjening. Med et click kan han styre alle sine elektroniske installationer - og mere til.

Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.

Coop og Doug er to tabere, som kun er gode til én ting her i livet: at kaste en bold i en basket kurv. Så længe de slipper for at aflevere, drible og hoppe, er de uslåelige. Derfor opfinder de "BASEketball", en blanding af baseball og basket, hvori alle former for "psykning" er tilladt - et spil, der passer dem perfekt!. Spillet og særligt baseketball-holdet "The Beers" bliver hurtigt umådeligt populære i hele USA. Men der opstår snart en række vigtige spørgsmål: skal de fortsætte med at spille for evigt, bare fordi det er sjovt? Er venskab vigtigere end alle de dejlige penge, de kan tjene? Hvor letpåklædte kan cheerleader-pigerne egentlig blive? Hvor mange tequilas kan man drikke før en finale, og ikke mindst: hvordan havnede Doug i boblebadet sammen med Playboy-baben Victoria Silvstedt!?

Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.