Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

I årene før Anden Verdenskrig tvinges en fattig, japansk pige til at forlade sin familie for at arbejde som stuepige i et geisha hus. På trods af en forrædderisk rival, der vil knække hendes livsmod, blomstrer hun op og udvikler sig til den legendariske geisha Sayuri. Smuk og kultiveret forfører og erobrer hun tidens mest magfulde mænd, men er samtidig plaget af en hemmelig kærlighed til den eneste mand, hun ikke kan få.