Bruce Beresfords film handler om følgende virkelige begivenhed: Den kendte mexicanske revolutionær Pancho Villa søgte i starten af 1900-tallet nye muligheder for at få støtte til sin sag. Med sans for betydningen af moderne markedsføring indledte han et utraditionelt samarbejde med den legendariske filminstruktør D.W. Griffith, og sammen skabte de filmen The Life of General Villa. Antonio Banderas og Colm Feore er Villa og Griffith.

I påsken er både Jesus og den kriminelle Barabbas dømt til korsfæstelse. I følge traditionen kan den lokale guvernør netop i påsken benåde en dødsdømt. Guvernøren lader folket vælge, og de vælger Barabbas i stedet for Jesus. Overvældet af sin pludselige nyvundne frihed beslutter Barabbas sig for at finde ud af, hvem Jesus i virkeligheden var.

I hvad der nok må betegnes som Garbos største præstation på film, får vi en vidunderlig sort/hvid fortælling om den temperamentsfulde og stærke men også romantisk ulykkelige svenske dronning fra 1600-tallet. De historiske kendsgerninger er ikke tilgodeset men det er det filmiske udtryk til gengæld og det er en oplevelse som holder sig usvækket igennem de mange år. Ved gensyn imponeres man af Garbos karismatiske udtryk der aldrig nåede samme intensitet igen, ikke engang i "Ninotchka", og man drages ind i den legende lethed hvormed Mamoulian fortæller den enkle historie, så den kommer til live på en ganske enestående måde. Det er en mindre klassiker.

Filmen handler om de to amerikanske opfindere (Thomas Edison og George Westinghouse), der i 1880’ernes USA kæmpede om, hvorvidt jævn- eller vekselstrøm skulle være standard.

Dette er historien om General Douglas MacArthur, de allieredes øverstbefalende under Anden Verdenskrig og FN's øverstbefalende under Korea-krigen. MacArthur begynder sin militærkarriere i 1942, og den bemærkelsesværdige karriere for denne militære legende slutter brat, da han i 1951 tvinges på pension af præsident Truman.