Året er 1916 og pengene er meget små for Bill (Gere) og hans kæreste Abby (Adams), da de ankommer til Texas fra Chicago. Parret får arbejde i markerne for en rig landmand (Shepard), der snart for et godt øje til Abby. Landmanden er syg, og udsigten til en snarlig arv får Bill til at opfordre Abby til at gifte sig. Men ægteskabet viser sig desværre at have helbredende virkning, og snart er Bill ved at koge over af jalousi.

Efter en historisk uheldig optræden i New York bliver de syngende collegepiger i a cappella-koret The Barden Bellas bandlyst fra konkurrencer i hjemlandet. For at få oprejsning må koret, med Beca i spidsen, stile efter at blive den første amerikanske gruppe, der vinder VM i a cappella. Men det kræver, at de slår de benhårde tyske tøser i Das Sound Machine ved finalen i København.

Den slatne gulvvasker Melvin bliver tvunget ud af et vindue og falder ned i en tønde med kemikalier. Disse forvandler ham på mirakuløs vis til The Toxic Avenger, Tromavilles beskytter! Nu har skurkene noget at bekymre sig for.

Madeas er efter en domstolsafgørelse lige blevet tilkendt myndigheden over den oprørske Nikki, der er løbet hjemmefra. Hendes niecer Lisa og Vanessa har problemer med deres privatliv, og så skal hun oven i købet nå at organisere en familiefest.

I 1976 kæmper en lavere middelklasse teenager for at klare at leve med sin neurotiske familie af nomader i udkanten af ​​Beverly Hills.

I Kvik På Eventyr i London følger vi hvalpen Kvik, som ikke har det godt med bare at være en lille plettet hvalp blandt alle de andre. Han drømmer om at være noget særligt, præcis som hans store idol, den umådeligt populære tv-hund Tordenbrag. Da Kvik ved en fejltagelse bliver væk fra sin familie, havner han midt i en tv-optagelse med sin helt Tordenbrag. Pludselig er lille Kvik blevet idolets medhjælper i et svimlende og actionfyldt eventyr – i det virkelige liv! Imens lægger skurken Cruella en ond plan.

En vild komedie med en blanding af skyhøj humor og de vildeste ski- og snowboard stunts. De to snowboard entusiaster Rick og Luke holder den vildeste skiferie på Bull Mountain, sammen med deres venner. Det hele drejer sig om svedige stunts i sneen og til du falder om! Men da byens grundlægger dør, overvejer hans søn at sælge skisportsbyen til en klam forretningsmand, som ønsker at gøre stedet til et eksklusivt skisportssted for overklassen. Filmen indeholder de vildeste stunts af nogle af virkelighedens store snowboardere og skimestre – ledsaget af et glødende fedt soundtrack. Filmen er en lavine af grin - og drengenes kamp for at få lov til at beholde deres bjerg, skyer ingen midler...

Så langt tilbage de kan huske, har Yasmin, Jade, Sasha og Cloe været "BVFA" - Bedste Venner For Altid. De har været uadskillelige og altid støttet op om hinandens personlighed og fantastiske tøjstil! Men da BRATZ starter på Carry Nation High School møder pigerne en helt ny verden. Deres evne til at være sig selv og deres fantastiske sans for mode gør, at de snart bliver dem, alle taler om i klassen, og det irriterer især en af klassekammeraterne. Nemlig rektors datter Meredith. Hun gør alt hvad hun kan for at skille dem ad, men pigerne står sammen og lærer hvad ægte venskab betyder.

En mørk komedie om Mini, en rebelsk teenager, som vokser op i følelseskolde omgivelser med en alkoholiseret mor, der har vanskeligt ved at leve op til forældrerollen. Minis livsfilosofi er at alt, hvad der er nyt, må prøves, selvom det er ulovligt, farligt eller umoralsk. Ved at følge denne filosofi ender hun i de mørkere sider af Los Angeles' natteliv, og indgår endda en pagt med stedfaren om at skaffe den irriterende mor af vejen.

Da Doug Funnie og hans ven finder et "monster" i skoven udenfor deres by, lærer de hurtigt, at det er venligt. Snart efter jages de af skurke, der vil fange monstret til deres onde formål. Midt i det hele nærmer skoleballet sig, og Doug må konkurrere med den snobbede Guy Graham om Patti Mayonnaises opmærksomhed. Redder Doug monsteret, eller tager han til skolebal med Patti?