Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

Jacob Singer er total forvirret. Hele hans liv bliver på en gang et stort rod. Minderne om hans tidligere liv hober sig op - om hans skader fra Vietnamkrigen, hans tidligere ægteskab og hans afdøde søn. Men det skrækkeligste er de mærkelige billeder der bliver ved at hjemsøge ham: dæmoner uden ansigt, djævleunger og vanskabte monstre. Hans mareridt bliver virkeligheden, mens hans liv forekommer som et utroligt eventyr. Fortvivlet prøver Jacob at finde årsagen til sine lidelser. Tilfældigvis møder han et par Vietnamveteraner der klager over samme lidelser. Har deres fælles mareridt noget med den brutale krig at gøre? Men løsningen viser sig at være meget, meget mere skræmmende end det...

Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Vi følger en familie, der har isoleret sig dybt inde i en skov, fordi en overnaturlig trussel terroriserer verden. Men en dag bliver deres stille tilværelse forstyrret, da en desperat familie søger tilflugt hos dem.

Denne film der foregår i 1965, New England, handler om en urolig pige, der møder mystiske hændelser i skoven omkring en isoleret pigeskole, som hun blev sendt til af sine uinteresserede forældre.

To brødre, der ikke har været på talefod et stykke tid, genforenes ved deres barndomshjem i Alaska. Den ene bror er lige kommet ud af spjældet, mens den anden er byens sherif. De begiver sig på en 2-dages vandretur, hvor de forfølges af en vedholdende grizzlybjørn, som går under “kælenavnet” Red Machine.

Den unge kvin­de Nik­ki for­svin­der plud­se­ligt ef­ter at have down­lo­a­det den mysti­ske app Mr. Be­de­vi­led. Hun stal­kes af en pa­ra­nor­mal skab­ning, og fin­des se­ne­re død som føl­ge af et chokfrem­kaldt hjer­te­an­fald. Ef­ter hen­des be­gra­vel­se, mod­ta­ger hen­des ven­ner alle in­vi­ta­tio­ner til at down­lo­a­de ap­pen, og de be­slut­ter sig for at gøre det. Her­ef­ter bli­ver alle i grup­pen pla­get af Mr. Be­de­vi­led, og de hjem­sø­ges hver især af de­res per­son­li­ge frygt. Nu be­gyn­der en kamp mod ti­den for at stop­pe Mr. Be­de­vi­led, før det er for sent.

Det som skulle have været en hyggelig camping-weekend for det unge par, bliver i stedet et rent helvede, da de i skoven støder på nogle jagere som vil dem alt andet end godt.

Betjenten Edward Malus indvilliger i at hjælpe sin tidligere kæreste med at finde hendes datter, der er forsvundet på mystisk vis. Eftersøgningen bringer ham til øen Summersisle ved Maines kyst, beboet af en umiddelbar idyllisk og primitiv kultur. Men mange ting er ikke, som de burde være. Ingen vil vedkende sig pigens forsvinden, og Edward opdager langsomt, at under overfladen skjuler øen frygtelige sandheder. For hvert skridt, der bringer ham tættere på pigen, træder han samtidig ufrivilligt ind i en mystificeret og hedensk kultur. Efterhånden som Edward fortsætter sin søgen, opdager han den skræmmende sandhed om øens indbyggere, deres umenneskelige ritualer og hemmeligheden om "the wicker man".