Walter Vales liv er gået i stå. Hverken undervisning eller skriverierne giver samme glæde som tidligere, og livet snegler sig af sted. Det ændrer sig, da Vale aflægger et sjældent besøg i sin lejlighed i New York. To indvandrere er nemlig meget overraskende flyttet ind. De er blevet ofre for svindel, og modstræbende begynder Walter at hjælpe dem. Det bliver starten på nye venskaber og kulør på livet.

Den chokerende meddelelse om, at deres 5-årige søn Lorenzo har en sjælden, dødelig sygdom, bliver begyndelsen på en usædvanlig mission for Augusto og Michaela Odone. Til trods for prognosen er de fast besluttede på at redde deres barn, og de har flere sammenstød med læger, videnskabsfolk og støttegrupper, der kun modvilligt hjælper parret i deres søgen efter en kur. Deres utrættelige kamp sætter deres ægteskab såvel som deres tro på prøve, og grænserne for den traditionelle medicin skubbes.

Frank og Jack Baker har i 15 år optrådt på kabaret'er som klaver-duo og mangler efterhånden motivation og inspiration. Det kommer i form af en sangerinde der ændrer deres rutineprægede optræden, og også deres indbyrdes personlige forhold.

Mens han venter på at få et nyt hjerte, tilbringer den dødsyge danser Pierre sin tid med at kigge ud over sit elskede Paris fra sin balkon - somme tider sammen med sin ustyrlige søster, en enlig mor til tre børn. De brudstykker af menneskers hverdag, de observerer fra balkonen, blomstrer ud til fortællinger om livet, kærligheden og den aldrig sovende by Paris.