Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.

I en af Hitchcocks mindre kendte og noget oversete film er handlingen stærk nok til at fortjene fuld opmærksomhed i en tid, hvor der laves mange væsentligt dårligere film. Tiden er Anden Verdenskrig, og stedet er midt ude på Atlanten, hvor et passagerskib med folk af vidt forskellig baggrund involveres i et slag med en tysk u-båd. De overlevende fra skibet samles i en redningsbåd, men dramatik opstår der først, da de haler en mand, der stammer fra u-båden, op af vandet.

Ron Kovic er en ægte amerikaner: Patriotisk, intelligent og god til sport. Selvfølgelig melder han sig til Vietnamkrigen for at tjene sit land. Men da han bliver såret og paralyseret fra navlen og ned, styrter hans verden i grus. Efter en tid med druk og selvynk melder veteranen sig under antikrigsbevægelsens faner.

Brandon er lige vendt hjem til sin hjemby i Texas efter at have gjort tjeneste i Irak. Krigen raser videre, men Brandons frivillige kontrakt er udløbet, og han er lettet og glad for at være hjemme igen. Men så lyder 'stop-loss'-ordren, som betyder at hæren kan gøre krav på soldaterne, indtil deres oversøiske indsættelse er afsluttet, og yderligere 90 dage efter de er kommet hjem. Men Brandon nægter.