John Wayne spiller Ethan Edwards, hvis familie er blevet dræbt af Comanche-indianere. Nu har de taget hans niece til fange, og han drager ud for at finde hende. Han vil ikke overgive sig til hverken sult, tørst, ensomhed eller elementernes rasen. I sin besatte søgen finder Ethan noget uventet: sin egen menneskelighed.
Dr. David Huxley er paleontolog og glæder sig til at få en ny knogle fra en dinosauer. Susan Vance er fuld af spillopper og vild med David. Derfor bruger hun sin leopard, Baby, til at tiltrække sig hans opmærksomhed. Det er lettere sagt end gjort, blandt andet fordi David er distræt, smånørdet og desuden forlovet med Alice.
Klassisk satire om livet på en avis. Den kvindelige stjernereporter vil giftes og slå sig til ro. Redaktøren, som også er hendes eksmand, har imidlertid helt andre planer!
Oberst William Ludlow er rasende over regeringens behandling af indianerne, så han bygger en ranch på landet i Montana. Her opfostrer han tre sønner, Alfred Samuel og Tristan. De følger i deres fars fodspor og lever af at dyrke jorden på landet. Da Samuel melder sig ind i forsvaret for at kæmpe i Første Verdenskrig, tager hans brødre med for at beskytte ham, trods deres fars protester. Familien Ludlow oplever tab, kærlighed og spirituelle udfordringer i løbet af deres liv.
Jed Cooper er uskyldig, da ni selvtægtsmænd vil lynche ham for kvægtyveri og mord. Men han overlever mirakuløst, og først da hans uskyld er slået fast, og han har loven på sin side, drager han ud for at tage en blodig hævn over kaptajn Wilson og hans otte hjælpere.
Apache-indianernes krigstrommer lyder ildevarslende i ørene på en enlig, kvindelig farmer og hendes lille søn i denne spændende og mindeværdige John Wayne-klassiker. Wayne spiller Hondo Lane, en kavalerist, der skal beskytte den egensindige Angie Lowe (Geraldine Page) og bliver en slags faderskikkelse for hendes søn, Johnny (Lee Aaker). Angie venter stædigt på, at hendes brutale mand (Leo Gordon) skal vende hjem, og hun nægter at forlade farmen på trods af den stigende fare fra de krigslystne indianere i området. Samtidig fascineres hun mere og mere af den fremmede, Hondo - en barsk mand, der dog også er i stand til at føle både sympati, venlighed og kærlighed. Ward Bond, Michael Pate, James Arness og Rodolfo Acosta er med på rollelisten. Page fik en Oscar-nominering for bedste kvindelige birolle i filmen, der var en af hendes første.
I årene lige efter borgerkrigen er Texas en smeltedige af sammensatte kulturer, på den ene side står de hvide og på den anden, den oprindelige befolkning, Indianerne. Pacer Burton er søn af Sam Burton, der er hvid og hans mor, Neddy er Kiowa. Men en dag bryder urolighederne ud i lys lue og Sam og Neddy dræbes brutalt af racistiske nybyggere. Pacer vælger side med Indianerne, men hans halvbror, Clint slutter sig til nybyggerne.
Rachel Zachary, født af indianere, men hemmeligt adopteret af hvide, bliver målet for lovløs racisme og brutalitet, da hendes sande oprindelse bliver kendt. Indianerne vil have hende tilbage, og de lokale hvide ønsker hende død. Hendes eneste håb om overlevelse er en mand, som må kæmpe sit livs frygteligste kamp for at redde den kvinde, som han elsker.
Den uimodståelige Joe og hans hypokondriske partner Terry er stukket af fra fængslet. På deres vej gennem USA og under navnet "The Sleepover Bandits" røver de den ene bank efter den anden for at finansiere deres fremtidige plan om et øjensynligt mere lovlydigt liv syd for grænsen. I deres spor efterlader de kaos, forklædninger, smadrede biler og en tilbedende offentlighed lige indtil de møder Kate, en frustreret husmor som de tilfældigt "støder ind i" på vejen…
Indianeren Navajo Joe, den eneste mand, der er i live, da den lovløse Marvin Duncan og hans bande angriber Joes by. Naturligvis sværger Navajo Joe hævn. Han rider til den nærmeste by for at samle en bande, men der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at rode sig ind i den konflikt. Så må han jo bare tage hævn ene mand!
Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.