Ramon har været sengeliggende i næsten tredive år i plejen af sin familie. Hans eneste vindue mod verden er det i hans værelse ved siden af havet, hvor han rejste så meget, og hvor han led ulykken, der afbrød hans ungdom. Siden da er hans eneste ønske at afslutte sit liv med værdighed. To kvinders ankomst vil ændre hans verden: Julia, den advokat, der ønsker at støtte hans kamp, og Rosa, en nabo i byen, der vil prøve at overbevise ham om, at livet er værd at leve. Ramons lysende personlighed ender med at fange begge to, som bliver nødt til at stille spørgsmål som aldrig før de principper, der styrer deres liv. Han ved, at kun den, der virkelig elsker ham, er den, der hjælper ham med at tage den sidste rejse.

Vi følger sportsjournalisten Raoul Duke og hans advokat Dr. Gonzo på deres vej til Las Vegas, hvor de to skal dække Mint 400. Men for Duke og Gonzo ender turen mere i druk, stoffer, ballade, druk og endnu flere stoffer, end det egentlige formål med turen.

Henri Young bliver uskyldigt fængslet i Alcatraz. Han forsøger at stikke af flere gange uden held, og først efter tre år i isolation lukkes han ud. Kort efter myrder Young den mand, som sladrede om hans flugtforsøg, og Young anklages for mord. Den unge principfaste advokat James Stamphill bliver Youngs forsvarer, og mod alle odds anklager han hele det amerikanske fængselssystem for overlagt mord.

Grant og Fiona har været gift i mere end 50 år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på alzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem med speciale i sygdommen - og her må man ikke få besøg den første måned. Grant venter i længsel, og endelig kan han genforenes med sin hustru. Men det er en helt anden kvinde, han møder. Hun har svært ved at genkende ham og er tilmed blevet forelsket i en anden.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Ægteskabsrådgivning er emnet i denne historie om Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss), hvis forhold er truet af opløsning, og som beslutter sig for at gøre noget ved det. Sophie ønsker at få den oprindelige gnist i deres kærlighed tilbage, mens Ethan blot ønsker normale tilstande. Tilskyndet af deres terapeut (en hvidhåret Ted Danson), drager de på weekendtur til en privat ejendom på landet. Her venter dem overraskende begivenheder.

Mens Charlotte Cory sidder på dødsgangen og venter, er hun gennem brevskriverier blevet venner med Frank Nitzche. Charlottes advokat prøver desperat at få sin klients dom omstødt, og samtidig indser Frank, at han er blevet forelsket i Charlotte, hvis baggrund er langt mere tragisk, end han anede. Hendes skæbne hviler nu i hans hænder, og med tiden som værste modstander kæmper Frank for at få samlet puslespillet, der vil afsløre sandheden og fortælle de hemmeligheder, som både han og Charlotte har holdt skjult.

Da Walther skal finde en ledsager til aftenens vigtige firmamiddag med en japansk klient, er gode råd dyre. Hans bror sætter ham sammen med Nadia, som viser sig at være perfekt - bortset fra hendes uhyggeligt lave tolerance over for alkohol. I løbet af aftenen lykkes det Nadia at ødelægge middagen, Walthers jakkesæt, hans bil og hans karriere. Og så jages de tilmed af hendes ulidelige, jaloux ekskæreste

Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.