Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".
Den engelske rumfærge Churchill vender tilbage fra en ekspedition til Halleys komet, men noget er gået galt undervejs. Den eneste overlevende er astronauten Colonel Carlsen. Han fortæller en skræmmende historie om mødet med et fremmed rumskib, skjult i kometens hale, der viste sig at indeholde tre menneskelignende væsner i dvale, som bliver bragt ombord på rumskibet. En af dem er en blændende smuk NØGEN kvinde, der synes at have en hypnotisk magt over Churchills besætning.
Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…