Emma Watson fra trekløveret i Harry Potter-filmene har i denne britiske TV-produktion forladt trylleskolen til fordel for de skrå brædder. Hun er en af tre adoptivsøskende, Pauline, Petrova og Posy Fossil, ud af fattig familie, som må kæmpe hårdt for at komme frem i verden via deres talenter inden for bl.a. skuespil og ballet. Deres onkel, som de bor hos, forlader dem en dag for aldrig at vende tilbage, og de må nu ty til deres ældre søster for hjælp.

Det er juleaften i LA, og en række forskellige skæbner mødes og skilles på denne aften. Stripperen Rose forsøger at klare dagen og vejen i en beskidt natklub ejet af den sleske Velvet Larry. Gangsterbossen Randall forsøger at overbevise en tidligere ansat om ikke at tage hævn. En bedemand bliver forelsket i Rose, og en præst med selvmordstanker tager sit liv op til overvejelse.

Sylvester Stallone kæmper endnu engang imod odds'ene - denne gang i wrestling-ringen som Cosmo Carboni. Han og hans 2 brødre drømmer om at komme ud af Hell's Kitchen (ca. 1946) og ind i den store tid. Udgangsskiltene peger på Paradise Alley, en snusket privat klub, hvor floorshowet består af hæsblæsende brydekampe med store pengepræmier.

All the Pretty Horses tager sin start i 1949, da John Grady Cole (Damon) bliver nødt til at forlade den fædrende ranch og drage sydpå til Mexico for at kunne fortsætte sit elskede liv som gammeldags cowboy. Med sig har han sin gode ven Lacey (Thomas), og de får - noget ufrivilligt - følgeskab af en ung knøs på en stor hest med en endnu større pistol, og den kombination skal vise sig at blive skæbnesvanger for de tre cowboys. Men inden vi når så langt, får de to venner arbejde på en mexikansk ranch og lever godt, indtil katastrofen indtræffer. Mere skal ikke afsløres her, men tro mig: Det er ikke småting, man kan komme ud for dernede syd for grænsen! Det var faktisk lige rigeligt til min smag, men hvis man godt kan lide sine historier farverige, er All the Pretty Horses lige sagen med "all its pretty pictures".

Filmen følger 5 kvinder på stripklubben The Blue Iguana. Vi følger deres skæbner, deres håb & drømme og de mennesker, der bevæger sig i miljøet. De fem kvinder spilles af Daryl Hannah, Jennifer Tilly (Bound), Sheila Kelley (Nurse Betty), Charlotte Ayanna (Training Day) og Sandra Oh (One Night Stand). Filmen er skabt af de fem skuespillerinder. Det eneste, de fik at vide, var titlen og det faktum, at den skulle foregå i en stripklub. Resten var op til dem. Historien er blevet til i en række workshops i samarbejde med instruktøren og ved hjælp af improvisationer under optagelserne. Det er et vovet eksperiment, der er ret vellykket. Der er selvfølgelig masser af (næsten) nøgne kvinder i filmen, men hvis det er den slags, man er ude efter, er man nok bedre tjent med en anden film. Instruktøren hedder Michael Radford (kendt for 1984 og Oscar-vinder for Il Postino). Hans indgang til projektet er reel, og det er filmen også.