Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.

The Stuff har taget verdenen med storm! Alle spiser det morgen, middag og aften. Det er den perfekte dessert og den perfekte morgenmad. Det smager fantastisk, men det er samtidigt fedtfattigt, så hvad er problemet? Da industrispionen David Rutherford (Michael Moriarty) får til opgave at opspore opskriften på dette vidunderprodukt, går det hurtigt op for ham, at der er noget helt galt. Folk, der spiser The Stuff begynder at opføre sig mærkeligt. Det er som om, de ikke længere er sig selv!

I et krigshærget Østeuropa påtager en gruppe lejesoldater sig den opgave at sikre en gammel bunker på bestilling af en mystisk forretningsmand. Da de når frem til bunkeren, gør de en frygtelig opdagelse. Under 2. verdenskrig blev bunkeren brugt til grusomme eksperimenter, hvor nazisterne forsøgte at udvikle en hærdeling af super mennesker. De ituskårne rester af soldaterne er stadig i bunkeren – sammen med en endnu mere ubehagelig overraskelse: én er i live! Den tilsyneladende nemme opgave forvandles snart til en skrækindjagende og klaustrofobisk kamp på liv og død.

Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?

John Stockwells gyser Turistas handler ganske vist om en slags turister, men der er ingen palmetræsromantik over filmen. Efter en busulykke strander en gruppe ferierende i en lille brasiliansk landsby, hvor der er noget ravruskende galt i miljøet omkring dem. Selv om mange af de ankomne udgør en hård kerne af erfarne rejsende, så må de alle snart indse, at fantasien til at forestille sig, hvad der foregår på dette sted, slet ikke står mål med virkeligheden.

En soldat, der er blevet forrådt, beslutter sig for at tage hævn og genopfinder sig selv som selvtægtshævneren The Vigilante. Han slår sig samme med en gruppe ligeledes desillusionerede black-ops agenter og sammen rejser de rundt i verden og gør rent i de mest beskidt afkroge. Det resulterer i masser af eksplosioner, skyderier og vanvittig vold, der alt sammen bliver fanget på kamera af instruktøren Michael (Jason Mewes). Det går naturligvis galt, da de skydegale "helte" kommer til at dræbe en ung gangster, hvis storebror sværger hævn.