Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.
Nazityskland, 1943. Krigen er i fuld gang, og en lille flok universitetsstuderende, der kalder sig 'Hvide Rose', bekæmper med al magt Det tredie Rige. Den eneste kvinde i gruppen er Sophie Scholl. Da hun og hendes bror uddeler flyveblade nær universitetet i München går det galt. Da Gestapo får fingre i dem, begynder en krævende afhøring, hvor Sophies idealer bliver sat på en alvorlig prøve.
Forfatteren Lee Israel har nydt en vis succes med sine biografier af berømtheder. Men ingen vil udgive hendes nye bog, og i desperation begynder hun i stedet at fremstille breve "skrevet af" kendte, døde forfattere. Hendes falsknerier bliver et hit, og pludselig kommer hun til penge. Men hvad sker der, hvis hun bliver afsløret?
Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.