I action-dramaet 'End of Watch' har politiassistenterne Taylor og Zavala til opgave at patruljere i den kriminalitetsplagede bydel South Central i Los Angeles. De har arbejdet tæt sammen i årevis og er blevet bedste venner, med alt hvad det indebærer af smådrillerier og provokationer i patruljevognen. Men så snart politiradioen kalder, afløses humor af alvor, og de to betjente må udvise kynisme og professionalisme, hvad enten det er husspektakler, ildebrænde, skyderier eller andre forstyrrelser af ro og orden.
Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.
Den tidligere marineinfanterist Jack Ryan arbejder for CIA og har fået til opgave at gå undercover og undersøge terroristers økonomiske transaktioner i finansverdenen. Efter at have arbejdet med det i ti år, og uden hans kæreste har nogen anelse om, hvad han egentlig beskæftiger sig med, opdager han et forestående terrorangreb. Finanseksperten Viktor Cherevin og den russiske regering har udtænkt en plan, der skal ødelægge den amerikanske økonomi. Nu tager Ryan til Moskva, hvor han - i et hæsblæsende kapløb med tiden - må forsøge at redde sit land. Og da hans forlovede også bliver inddraget i affæren, bliver det personligt.
I årevis har der været veldokumenterede tilfælde af UFO-observationer i hele verden – Buenos Aires, Seoul, Frankrig, Tyskland, Kina. Men i 2011 bliver det, der engang blot var observationer til skræmmende virkelighed, da jorden bliver angrebet af uidentificerede væsener. Imens folk over hele verden er vidne til, at de moderne metropoler falder, bliver Los Angeles den sidste bastion for menneskets kamp. Nu er det op til en oversergent og hans nye deling at trække en linje i sandet og tage kampen op mod en fjende, der er fuldstændigt forskellig fra alle dem, de tidligere har stået over for.
Snigskytten Thomas Beckett er et af USA's mest dødbringende våben. En skjult morder, som kan træffe sit mål med isnende nøjagtighed og forsvinde lige så stille som han kom. Men denne gang er hans største fjende ikke den han har fanget i sigtet, men dem som sendte ham afsted. Velkommen til ingenmandsland...