Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.

Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.

Efter et fejlslagent eksperiment opdager en videnskabsmand at han måske er den eneste mand tilbage på jorden.

Rumskibet Event Horizon rejser over store afstande gennem sorte huller, det selv skaber. En dag forsvinder det, men dukker pludselig op igen efter syv år. Videnskabsmanden bag det imponerende fartøj tager sammen med en gruppe rutinerede astronauter ud for at undersøge skibet, der tilsyneladende er blevet inficeret med unævnelig ondskab.

I en ikke så fjern fremtid bliver morgendagens soldater udvalgt ved fødslen. Gennem et helt liv optrænes de med det ene mål for øje: At gøre dem til nådesløse dræbermaskiner. Sergent Todd er en af disse soldater, som længe har været forrest i feltet, indtil han bliver slået ud af de nye genmanipulerede soldater, de såkaldte Caine-typer. Soldaten Caine 607 bliver Todds overmand, og som straf bliver Todd sendt til en øde planet, hvor han skal tilbringe resten af sit liv. Planeten viser sig imidlertid ikke at være helt øde, men tværtimod befolket af et lille samfund, der nedstammer fra en ekspedition, som styrtede ned på planeten for år tilbage.

Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem.

Da NASA-direktør og tidligere astronaut Jo Fowler (Halle Berry) erfarer, at månen inden for kort tid vil blive slået ud af sin bane, og således føre til udslettelse af jorden og menneskeheden, tager hun en ukonventionel beslutning: Jo Fowley søger hjælp hos såvel en tidligere astronaut og en konspirationsteoretiker. Trods faren for eget liv begiver disse usandsynlige helte sig snart ud på en umulig sidste mission i rummet, kun for at opdage, at vores måne slet ikke er, hvad vi tror, den er...

Hvad ville du gøre, hvis du vidste, at en enorm komet om nogle dage ville kollidere med Jorden, og alle mennesker kunne blive udslettet? Nedtællingen til dommedag er begyndt…

Rumfærgen Moonraker bliver kapret under mystiske omstændigheder, og James Bond får til opgave at finde ud af, hvem der står bag. Sporerne peger hurtigt mod milliardæren Hugo Drax og hans firma Drax Industries. Bond finder ud af, at Drax har bygget en rumstation, hvorfra han vil tilintetgøre Jordens befolkning og efterfølgende befolke planeteten med en ny og forbedret menneskerace. Nu går Bond sammen med CIA-agenten dr. Holly Goodhead om at sætte Drax ud af spillet. Jagten fører dem til det ydre rum, hvor de får uventet hjælp af Jaws, manden med jerntænderne!

Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.

I 2050 er jorden slidt ned i en grad, der snart vil gøre den uegnet til beboelse. Derfor har man iværksat et storstilet projekt for at terraforme Mars, så den store planet kan blive beboelig for mennesker. Men et eller andet går galt på den røde planet og en redningsaktion bliver iværksat. Desværre styrter redningsholdet ned på Mars og skal nu både opklare mysteriet og rede sig selv.

Den første bemandede ekspedition til Mars er forsvundet uden et spor, indtil rumskibet pludselig bliver fundet intakt. Kun to medlemmer af dem oprindelige ekspedition er stadig ombord. Den ene astronaut er bevidstløs på grund af en mystisk fremmed vækst, den anden har mistet sin hukommelse, formentlig på grund at de forfærdelige ting, ekspeditionen stødte på. Men hvad var det egentlig, der skete på den røde planet?

Patrick Ross er en astronaut, som under en rejse til Mars inficeres med DNA fra fremmede væsener. Da han vender tilbage til jorden, ændres hans adfærd, og snart har han kun én tanke i hovedet: at parre sig med så mange kvinder som muligt, så børnene, der vil være halvt Aliens, kan overtage jorden. Dr.Laura Baker og lejesoldaten Press Lennox har før elimineret en lignende trussel, og de belutter sig for at anvende det klonede hybridmenneske Eve som lokkeude.

Vi befinder os i det 27. årh. Mandskabet på rumkrydseren TCS Tiger Claw skal forhindre det dyriske Kilrathi-imperium i at udslette menneskeheden. De tiger-lignende rumvæsner har bemægtiget sig koordinaterne til en portal, der leder til Moder Jord, og nu er det op til den unge Cristopher Blair, der pga. genetiske aner kan navigere gennem rum og tid uden instrumenter, at distrahere Kilrathi-flåden, indtil forstærkninger ankommer.

En futuristisk, følsom fortælling om eventyr og konfrontation, da en 10-årig dreng ved et uheld bliver kidnappet af et rumskib fyldt med en broget besætning af rumpirater.