Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Kale bor alene med sin mor. Hans far er død ved en tragisk ulykke, og Kale har svært ved at forsone sig med tabet. Han er ligeglad med alting - også sin mor, som knokler for at få det hele til at hænge sammen. Kales utilregnelige adfærd resulterer i, at han får husarrest. Snart begynder Kale at fordrive tiden med at overvåge naboen, som han mistænker for at være efterlyst seriemorder.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!

En kvindelig chef udnytter sin mandlige underordnede. Snart viser det sig, at sexchikane blot er en lille brik i et fordækt magtspil. Den hårdtarbejdende familiefar har pludselig alle imod sig.

Nytårsaften bliver den grumme gangster og politimorder Marion Bishop bragt til en mindre politistation. Jake har ansvaret for stationen og han kommer på noget af en opgave, da en gruppe betjente beslutter at hævne sig på Marion. Samme med et meget begrænset mandskab forsøger Jake at holde de vrede og bevæbnede mænd stangen.

I et krigshærget Østeuropa påtager en gruppe lejesoldater sig den opgave at sikre en gammel bunker på bestilling af en mystisk forretningsmand. Da de når frem til bunkeren, gør de en frygtelig opdagelse. Under 2. verdenskrig blev bunkeren brugt til grusomme eksperimenter, hvor nazisterne forsøgte at udvikle en hærdeling af super mennesker. De ituskårne rester af soldaterne er stadig i bunkeren – sammen med en endnu mere ubehagelig overraskelse: én er i live! Den tilsyneladende nemme opgave forvandles snart til en skrækindjagende og klaustrofobisk kamp på liv og død.

Mandy Lane (den usandsynligt smukke Amber Heard) er pigen, alle fyrene vil have fingre i, hvilket hun selvfølgelig er helt ubevidst om. Hun er nemlig en god og ærbar pige, der ikke tænker på "snavs". Skoleåret er ved at nå sin afslutning, og en gruppe venner planlægger en vild weekendfest på en ranch langt væk fra byen. Det lykkes dem oven i købet at overtale Mandy til at tage med. Festen skrider frem som planlagt, men da mørket falder på, bliver vennerne slagtet en efter en. Kun Mandy synes - som den eneste - at være uden for fare.

Under udgravningen af et gammelt kloster finder to forskere en indgang til et kæmpe underjordisk hulesystem. De allierer sig med en gruppe professionelle eventyrere og begiver sig ned i mørket for at udforske de store grotter. Da ekspeditionens leder pludselig forsvinder, beslutter resten af gruppen at gå dybere ned i hulesystemet, for at finde ham. Men det skulle de aldrig have gjort. Nede i dybet venter nogle grusomme monstre nemlig på deres næste måltid.

På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?

Michael Griffin, en usynlig attentatmand, der bliver til en vanvittig morder da resultatet af et usynlighedsserum på forsøgsstadiet gør ham sindssyg, samtidig med at det fremkalder en langsom, pinefuld død. Maggie Dalton, en smuk, intelligent forskningsbiolog, er den eneste, der kan holde ham i live - men da regeringen bruger hende som lokkemad for at lokke Griffin i en fælde, må hun henvende sig til Frank Turner, en detektiv fra drabsafdelingen i Seattle, for at få beskyttelse. Efterhånden som Griffin bliver mere og mere farlig og ude af kontrol, har Turner kun et valg for at holde Maggie i live: Han er nødt til at indtage usynlighedsserum og selv blive en Hollow Man.