I Vitelloni er en af Federico Fellinis mindre kendte film, som dog indeholder mester-instruktørens sædvanlige sans for skarp observation af menneskelige skæbner. Filmen er et karakterstudie af fem unge mænd, som holder til i en lille, isoleret by ved Adriaterhavet. Deres utilfredshed og rastløshed fører dem ud i forskellige aktiviteter, der ikke alle er lige beundringsværdige. Godfather-kompo-nisten Nino Rota har skrevet filmens enkle og udtryksfulde musik.
James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.
Hortense Cumberbatch er en fremgangsrig sort mellemklasseoptiker i London, der beslutter sig for at opsøge sine biologiske rødder, da hendes adoptivmor går bort. Hortense er sort, så det kommer bag på hende, da hun opdager, at hendes biologiske mor er en hvid arbejderklasse kvinde, som langsomt driver længere ud i samfundets yderkanter. Opdagelsen af sin nye familie forandrer Hortense, og at blive involveret i deres liv forandrer hende endnu mere.
På en togtur kommer Wong Fei-Hung til at forbytte sin jadeæske med én, der tilhører den engelske ambassadør. Således opdager Fei-Hung, at briterne er i færd med at stjæle Kinas antikke klenodier, herunder et kejserligt segl. Skurkene opsøger ham for at hente byttet, men heldigvis har Fei-Hungs far lært ham den særprægede kampsportteknik 'fuldemandsboksning'.
Jobbet som sprængningsekspert i Bagdads kvælende hede kræver mænd af en særlig fandenivoldsk støbning. De amerikanske soldater i Bravo-kompagniets EOD-enhed arbejder hver dag med at afsikre og fjerne bomber for at skabe sikkerhed for både soldater og civilbefolkning. Sandborn og Eldridge har 39 dage tilbage af deres tjeneste, da de får en ny chef, der ligefrem tænder på den livsfare, som jobbet medfører.
Han udnytter groft sit politiskilt til at opføre sig værre end de forbrydere, han burde knalde. Han spiller for sindssygt mange penge, som han stjæler eller beslaglægger. Han kører derudaf med druk, coke, sprøjter og ludere i rasende fart mod afgrundens rand. Da en ung nonne voldtages og mishandles midt på kirkegulvet, bliver den svinske strømer besat af jagten på de to voldtægtsmænd i et sidste krampagtigt forsøg på at gøre et eller andet godt og dermed få ro i hans forvrængede sind.
Det meste af jordens befolkning lever af det kunstige madprodukt "soylent green". Vi følger politimanden Thorn, der skal opklare et brutalt mord. Hans efterforskning leder ham til Soylent Corporation, der producerer soylent green og den grusomme sandhed bag det populære produkt.
Det er tidligt om morgenen. En gruppe amerikanske nationalgardister er på vintermanøvre i Louisianas sumpe. Fuldt udrustet til krig drager de ud i sumpene og leger krig med løs krudt, men pludselig bliver ilden besvaret med skarpe skud og fra det øjeblik bliver legen til en rigtig krig, i fjendens land. Krigen føres mod en fjende, som man aldrig ser, som kender terrænet og som man ikke kan forstå. Og fjenden har ingen intentioner om at slippe nogen af soldaterne levende ud af sumpene...
Politimanden Tom Beck forsøger at fange en psykopatisk morder, der render rundt i hans by og skyder folk i fuldt dagslys. Han bliver sat sammen med den lidt besynderlige FBI agent Lloyd Gallagher, men snart går det op for Tom, at der er noget meget mystisk på spil. Det viser sig, at voldsbølgen skyldes et modbydeligt fremmed væsen fra det ydre rum, der overtager menneskekroppe på stribe og får dem til at gå amok.
Politimanden Thomas Craven's verden styrter i grus, da hans voksne datter, Emma, bliver skudt lige uden for hans hoveddør. Alle går ud fra, at morderen var ude efter Craven, men snart får han mistanke om, at det faktisk var Emma, der var morderens mål. Med sit eget liv som indsats går Craven på jagt efter sandheden om Emma's død. Og snart støder han på en hemmelighed, der kan være nøglen til mordet.
Der er noget helt galt i den lille landsby i Midwich. En usynlig kraft har invaderet byen, og pludselig er ti af byens kvinder gravide. De ti kvinder føder samtidig - og så begynder terrorregimet! Den lokale fysiker, Dr. Alan Chaffee, og den statslige videnskabsmand, Dr. Susan Verner, går sammen om at opklare sagen. Befolkningen i Midwich må forsøge at finde en måde at stoppe børnene i landsbyen på.