Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!

Mike Deerfield er netop hjemvendt fra tjeneste i Irak, da hans forældre modtager et opkald fra militæret om, at deres søn ikke er dukket op på kasernen. Mikes far, Hank Deerfield, er sikker på, at Mike aldrig ville blive væk fra tjeneste, og han er overbevist om, at noget er helt galt. Med hjælp fra betjenten Emily Sanders forsøger han at finde frem til sandheden bag sønnens forsvinden. Men efterhånden som realiteterne begynder at gå op for Hank, bliver han tvunget til at erkende, at hans søns liv var præget af større hemmeligheder, end han nogensinde havde drømt om.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Den kendte kriminalforfatterinde, Ariadne Oliver, får til opgave at skabe en mord-leg, som deltagerne i en sammenkomst på et smukt gammelt landsted kan forlyste sig med. Men Oliver har fra begyndelsen en fornemmelse af, at noget er galt. Hun får ret i sine bange anelser, da en af gæsterne, der spiller mordoffer, viser sig at være blevet myrdet i virkeligheden! Oliver må søge hjælp hos sin gode ven Hercule Poirot, især da flere dødsfald rammer landstedet.

Vennerne Jupiter, Bob og Pete tager en ferie fra detektivarbejdet da Petes far inviterer dem med til Sydafrika, hvor han skal arbejde for den rige frøken Wilbur - men ferie bliver der ikke meget af, da et mystisk monster pludselig angriber frøken Wilbur. Hun anklager den lokale healer Gamba for at stå bag. Sammen med Gambas datter, Chris, sætter de tre detektiver sig for at bevise Gambas uskyld ved hjælp af deres eminente logiske sans, deres viden og en stor portion mod. Det bliver et nervepirrende eventyr, der skal løse mysteriet om Skeletøens hemmelige monster.

I en lille hule i Alaska hæger en ældgammel dæmon ved at gå ind i almindelige menneskers kroppe og forvandle dem til mordere. Alt afhænger nu af dæmonjægeren Jebediah Woodley og en kvindelig FBI-agent. Men hvordan dræber man en dæmon, der ikke har noget imod at blive skudt? Dæmonen skifter nemlig altid værtskrop til netop den person, som har uskadeliggjort hans værtskrop.

En række af verdens mest kendte videnskabsmænd er forsvundet, og da Chronicle-reporteren Polly Perkins efterforsker sagen, kommer hun på sporet af den gale videnskabsmand Dr. Totenkopf, der har planer om udslette hele verden. Hun allierer sig med New York berømte flyverhelt Sky Captain for at stoppe planerne og redde verden.