I Boston-kvarteret Charleston bliver der begået flere bankrøverier end noget andet sted i USA. Her bor Doug, der er bankrøver - ligesom hans far var det. Under et røveri tager Doug og hans bande bankdirektøren Claire som gidsel, men de løslader hende hurtigt igen. Claire havde bind for øjnene, men banden er alligevel usikker på, hvorvidt hun har opdaget deres identitet. Doug opsøger hende - og forelsker sig!
Efter mange år bag tremmer skal Max Dembo prøve at være en straight samfundsborger. Han håber på et nyt liv, et job, et hjem, måske endda en kæreste. I stedet styrer han direkte mod katastrofen.
Den 70-årige bankrøver Forrest Tucker bryder ud af fængslet - for 16. gang. Snart begår han en stribe bankrøverier, der får både de ansatte og politiet til at måbe. For den aldrende røver er både betænksom og høflig, og inden længe har han vundet hele nationens gunst. Men det hjerte, Forrest allerhelst vil erobre, er Jewel's. Og det kan meget vel blive hans mest udfordrende kup nogensinde.
'Takers' er en ny action-thriller med bankrøvere.En bande bankrøvere har netop fuldført deres seneste kup og lever nu et luksus-liv, mens de planlægger det næste.Ghost, et tidligere medlem, kommer ud fra fængslet og får banden med på at angribe en pansret vogn, der transporterer 20 millioner dollars.Mens ”the takers” planlægger kuppet, prøver en hårdkogt politibetjent at fange dem.Blandt røverne finder vi Hayden Christensen (Star Wars: Episode I-III), Paul Walker (Running Scared) og Idris Elba (tv-serien 'The Wire'). Matt Dillon ('Crash', 'Something about Mary') spiller politibetjenten.
Hercule Poirot vil skrive sine memoirer og tager til Acapulco for at få arbejdsro. Her møder han kaptajn Hastings, der gør den skæbnesvangre fejl at invitere Poirot med til et større middagsselskab; inden mesterdetektiven har set sig om, er det første dødsfald en realitet. Og da endnu en i kredsen af festdeltagere senere lider samme frygtelige skæbne og dør af en mystisk gift, må Poirot lade skrivemaskinen stå og tage affære. For spørgsmålet er, om morderen overhovedet er færdig med sine forehavender!