Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?

Den aldrende Pike og en flok andre fredløse tager til Mexico efter et mislykket røveri mod et jernbaneselskab. De bliver forfulgt af Pikes tidligere kompagnon Deke, der nu arbejder for jernbanebaronen Harrigan for at undgå en fængselsdom. I Mexico laver Pike et våbenrøveri for general Mapache, men bliver snart trængt op i en krog af Deke på den ene side og generalen på den anden uden tilsyneladende at have nogen udvej.

Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Fremmede væsener fra rummet slår sig ned på Jorden. Truslen fra naboerne i universet bliver for stor, og menneskeheden mobiliserer al dens kraft mod udfordreren. Med flotte propagandafilm hverver hæren unge rekrutter direkte fra skolen, hvor eleverne har studeret fjenden i biologitimerne. Som barske Starship Troopers sendes de ud i helvede - på de fremmedes planet.

John Wayne og Maureen O’Hara får rodet sig ind i en voldsom kamp mod apacherne og hinanden i denne John Ford-klassiker! Oberstløjtnant Yorke (Wayne) drager mod Rio Grande for at bekæmpe en krigerisk stamme. Men Yorke stilles over for sit sværeste slag, da hans noget uortodokse plan, hvis mål var at få skovlen under de snu apacher, fører truslen om en krigsretsdomstol med sig. Fastlåst i en blodig krig må han kæmpe bravt for at redde både sin ære og sin familie.

Bulldozer er en tidligere amerikansk fodboldstjerne, der nu arbejder som fisker. Da hans båd er blevet beskadiget af en ubåd, står han imidlertid uden arbejde, netop da en gruppe mennesker fra kvarteret beder ham om at træne deres fodboldhold. De har nemlig arrangeret en kamp imod den lokale militærbase, og der er øretæver i luften. Bulldozer tager tjansen på sidelinien og går siden også på banen for selv at være med i løjerne - og det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om nogen venskabskamp!

En amerikansk og en russisk rumkapsel forsvinder under missioner i rummet, og straks beskylder de to nationer hinanden for at stå bag, hvilket får en tredje verdenskrig til at virke nært forestående. Men den britiske efterretningstjeneste opdager en nedfalden UFO-lignende genstand i Japan og sender deres bedste hemmelige agent James Bond afsted for at undersøge sagen. Han afslører hurtigt, at det er terrororganisationen SPECTRE med Ernst Blofeld i spidsen, der står bag rumkapslernes forsvinden. Nu sætter James Bond alt ind på at redde Jorden, inden atomkrigen bryder ud.

Vietnamkrigen er forbi. Den tidligere Green Beret, Rambo, sidder i fængsel. Men Oberst Trautman henter ham ud, fordi han skal bruge sin bedste mand til en farlig, hemmelig mission. Rambo skal lede efter amerikanske krigsfanger og befri dem, men hans overlevelsesevner bliver sat på en hård prøve. Dordi han ikke lytter til sine overordnede, mener hans egne folk, at de kan undvære ham. Rambo er ude på egen hånd. Kun bevæbnet med kniv, bue og pil træder han ind mod fjenden, der er udrustet med de mest moderne våben....

Legetøjsbutikkens kommando-elite-dukker er actionfigurer med bestemte meninger. De er sluppet ud af deres æsker sammen med Gorgonit-dukkerne, som er venlige, men med et usædvanligt udseende. Teenageren Alan Abernathy bliver tilkaldt for at hjælpe Gorgonit-dukkerne og redde sin drømmepige, inden hele byen bliver vendt på den anden ende.

I en ikke så fjern fremtid bliver morgendagens soldater udvalgt ved fødslen. Gennem et helt liv optrænes de med det ene mål for øje: At gøre dem til nådesløse dræbermaskiner. Sergent Todd er en af disse soldater, som længe har været forrest i feltet, indtil han bliver slået ud af de nye genmanipulerede soldater, de såkaldte Caine-typer. Soldaten Caine 607 bliver Todds overmand, og som straf bliver Todd sendt til en øde planet, hvor han skal tilbringe resten af sit liv. Planeten viser sig imidlertid ikke at være helt øde, men tværtimod befolket af et lille samfund, der nedstammer fra en ekspedition, som styrtede ned på planeten for år tilbage.

Anden Verdenskrig, 1944. Fire amerikanske soldater overlever med nød og næppe Malmédy-massakren og flygter ind i skoven. Her finder de den engelske soldat Oberon Winley, som besidder tophemmelige informationer, der ikke må falde i tyskernes hænder. Sammen må de nu uden proviant og meget få våben trodse alle odds og få afleveret informationerne til den allierede øverste kommando, men de frygter, at der er en nazisympatisør i gruppen.

Stifinderen Jess Remsberg slutter sig i sin jagt efter manden, der har dræbt hans kone, til løjtnant McAllister's vogntog gennem apache-territoriet. McAllister står i spidsen for en flok uerfarne rekrutter og får brug for Remsberg's hjælp. Stifinderen forsøger samtidig at finde en hvid kvinde, han allerede én gang har reddet fra indianerne. Et opgør med apacherne synes uundgåeligt.

Planeten Dune er en storslået, men truende og dramatisk verden. Vi befinder os 10.000 år ude i fremtiden. Gigantiske, kilometerlange uhyrer spiser mennesker, som var de insekter. Sandstorme forvandler kød til støv på sekunder. Mord bliver begået for en dråbe vand. Men Dune har noget, som lokker turisterne til. Det er det vanedannende og livsforlængende krydderi "Melange", som er nøglen til evig ungdom, og som gør det muligt at rejse rundt i tiden.

Langt ude i fremtiden er vand blevet en meget værdifuld substans. To pirater fra det ydre rum tages til fange, sælges til en prinsesse og engageres til at hjælpe hende med at finde sin far, der er forsvundet efter at have fundet informationer om det herskende diktatur.

I en apokalyptisk fremtid tvinges de evigt stridende imperier til at enes mod en ny fjende: mutanterne, udødelige væsner der ødelægger alt på deres vej. Det eneste håb for menneskeligheden er en gruppe krigere som begiver sig ned i underjorden for at møde ondskab ansigt mod ansigt. Mutant Chronicles er en mørk og voldsom action thriller, der er baseret på en af verdens største spilsucceser.

En gruppe Navy SEALs får til opgave at udslette en Nordkoreansk atommissilbase, men da missionen afbrydes uden varsel, fanges fire SEALs bag fjendens linjer. For at overleve må de skjult kæmpe videre mod de store troppestyrker, der er på sporet af dem. Men samtidig med at de leger killerskjul med hundreder af fjender, finder de ud af, at det ikke længere bare er deres eget liv, der står på spil. Verdensfredens skæbne ligger nu i deres hænder!