Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

Hvad har en tandlæge, en computernørd, en blikkenslager og en advokat til fælles? Til hverdag ikke ret meget, men når weekenden melder sig, trækker de pæne, midaldrende mænd i lædertøjet, gasser op for deres Harley’er og bliver til Wild Hogs! Så behøver Doug ikke tænke på, at sønnen synes, han er lam. Bobby behøver ikke tænke på, at det er konen, der har bukserne på. Dudley behøver ikke tænke på, at han bliver så genert over for kvinder, at han ikke kan sige to sammenhængende ord. Og Woody slipper for at tænke på, at hans kone har forladt ham. Derfor kommer Woody op med det perfekte svar på deres midtvejskrise: en ægte roadtrip fra Cincinnati til Stillehavets kyst. Endelig realiserer de den frihedsdrøm, som deres store kværne symboliserer. Og eventyret lader da heller ikke vente på sig – selv om de ikke er særlig godt forberedte på det.

De uforglemmelige fyre med benzin i blodet er tilbage i et tredje og sidste højoktaneventyr om Smokey and the Bandit. Jackie Gleason, Paul Williams, Jerry Reed og Pat McCormick giver igen motion til lattermusklerne. Sheriff Buford T. Justice (Gleason) er klar til at gå på pension, da de berygtede Eno’er (Williams og McCormick) udfordrer både ham og The Snowman (Reed) til at fragte en speciel forsendelse fra Miami til Texas i løbet af 24 timer.