Da en vennegruppe bryder tarotkortenes hellige regler - aldrig brug andres kort - slipper de uvidende kortenes grusomme ondskab løs. En efter en bliver de konfronteret med deres skæbne i et kapløb mod døden, hvor de skal forsøge at undslippe tarotkortenes forudsigelser

Samantha tager et job som babysitter i et stort mørkt hus beliggende ved siden af en kirkegård. Hun modtages af den mystiske Mr. Ulman, der hurtigt indrømmer overfor den unge pige, at jobbet faktisk går ud på at passe hans mor et par timer. Samantha har brug for pengene og siger ja. Men snart går det op for hende, at huset gemmer på en hårrejsende hemmelighed...

Når mørket falder på, afslører Hill House sin forfærdelige hemmelighed. Tør du være med? Hvad er det, der skaber angst, nagler dig fast til stolen og giver dig gåsehud? I denne hårrejsende gyserhistorie er det blændende skuespilpræstationer kombineret med helt fantastiske specialeffekter. Theo, Nell og Luke deltager i et forskningsprojekt om søvnløshed. Tror de. I virkeligheden er de indbudt til det skrækindjagende og fascinerende Hill House under falske forudsætninger. Forskningsprojektet handler egentlig om angst, og stedet, som Dr. Marrow har valgt, er glimrende. Spørgsmålet er bare, om ikke husets skrækfyldte fortid gør øvelserne mere afskyelige, end han havde tænkt sig. Og hvorfor føler Nell en så sælsom dragning til stedet? Er der en forbindelse mellem Nell og de frygtelige hemmeligheder, som Hill House har gemt på så længe...?