Den nyuddannede betjent Billy Costigan voksede op med kriminalitet. Det gør ham til den perfekte muldvarp til at infiltrere byens mafia, styret af bossen Frank Costello. Det er Billys opgave at vinde Costellos tillid og hjælpe sine foresatte med at fængsle Costello. Imens har specialdetektiv Colin Sullivan fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet. De fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer, er den eksplosive kerne i den meget roste The Departed.
Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...
Pusheren Frank, der bliver opdaget af strisserne under en deal og efter en hæsblæsende jagt formår at skille sig af med bevismaterialet - en stor pose "puddersukker". Politiet kan ikke knalde ham, men Franks gode "ven" Milo vil gerne snart have sine penge igen, og han gider ikke høre på Franks røverhistorier. Næh du, hvis Milo ikke får sine penge, så vanker der!
Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.
Graffiti-kunstneren Daniel, der lever af at male kærlighedserklæringer på bestilling på Københavns mure, er bestandigt på flugt fra parkeringsbøder, rudekuverter og politiet, og alligevel lever han et ubekymret liv, indtil han forelsker sig i den ligeså uansvarlige og charmerende Franc. Pludselig skal han træffe et meget voksent valg.
Elmo McElroy har opfundet en ny type narko, som er 51 gange stærkere end alt muligt andet og vil blive et stort hit. Han svigter sin aftale med gangsterkongen The Lizard og stikker af til Liverpool, men her er ingen ende på baghold og svindel.
Porno-kongen John Holmes er i frit fald. Fra bogstaveligt talt at være den største stjerne i pornoindustrien til en tilstand af konstant narkomisbrug og økonomisk ruin. Desperat efter penge og stoffer planlægger Holmes sammen med sine nærmeste venner et røveri imod den notoriske gangster Eddie Nash.
Vi er i 1970'ernes New York. Den 19-årige Shane vil væk fra sit grå liv og ind til natklubben Studio 54, hvor der leves det vilde liv, med masser af glamour og sex. Han bliver straks opslugt af den glitrende verden, der skyller over ham. Han får et job som afrydder og finder sammen med Anita garderobedamen, som drømmer om at blive opdaget som sangerinde. Da Shane pludselig står ansigt-til-ansigt med sin drømmepige, tv-stjernen Julie Black begynder der at flyve romantiske gnister i luften. Da Shane så bliver bartender kommer han rigtig i overhalingsbanen og oplever berømmelsens vingesus.