På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.

Uthur Pendragon får det magiske sværd af den mystiske troldmand Merlin. Da Uthur død borer han sværdet ned i en sten og erklærer at Englands næste konge skal være den, der kan trække sværdet op af stenen. Uthur uægte søn Arthur drager sværdet mange år senere og bliver konge. Han gifter sig med den underskønne Guenevere og samler ridderne om det runde bord. Det hele kunne ikke være bedre men magten korrumpere, Guenevere bliver forelsket i Sir Lancelot og mørke kræfter truer landet anført af Arthurs magthungrende søster. Og det er bare begyndelsen - på enden.

Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.

Menneskets seksualitet var i 1940’erne et mysterium for amerikanere i alle samfundslag – også for den nysgerrige professor Alfred C. Kinsey, som besluttede sig for at forske i emnet. På baggrund af mange tusinde interviews om mænd og kvinders sexvaner, udsendte han en rapport, der sprængte USA’s moralske mødom med en rambuk. Rapporten solgte 300.000 eksemplarer på en måned og viste til stor forargelse, at 92 % af de amerikanske mænd onanerede, at 85 % havde haft sex før ægteskabet, og at halvdelen havde været deres koner utro. Men der skulle mere til at tilfredsstille Kinseys nysgerrighed, og forskningen stoppede ikke her. Hverken på det professionelle plan – eller det private...

Connor Mead er inkarneret ungkarl, elsker sin frihed, fest og kvinder, og han holder ikke på sine damebekendtskaber. Hans bror, Paul, er romantiker og skal giftes, men aftenen inden brylluppet lykkes det Connor at ødelægge den gode stemning for både brudepar og gæster - bl.a. Connor's barndomsven Jenny, som aldrig er faldet for hans berømte charme. Før det lykkes Connor at spolere brylluppet, dukker hans afdøde onkel Wayne op med en besked fra det hinsides - og det giver Connor noget at tænke over!

Jjaks (Keanu Reeves) har altid haft et problematisk forhold til sin storebror Sam (Vincent D'Onofrio) og møder kun modvilligt op til hans bryllup med den kønne Freddie (Cameron Diaz). Hun er af en lokal gangster blevet tvunget ud i giftermålet, og da hun og Jjaks mødes, er der straks ægte kærlighed i luften. Freddie stikker derfor af med sin nye svoger, og et bittersødt trekantsdrama mellem brødrene og den kvinde, de begge elsker, har taget sin begyndelse. Snart løber tingene uundgåeligt løbsk for de elskende.