Rainer Werner Fassbinders film om tre kvinders samliv og forhold er efter sigende modelleret efter den klassiske Hollywood produktion The Women, som imidlertid i sammenligning forekommer temmelig konventionel. Fassbinder fortæller sin historie næsten udelukkende fra soveværelset hos den succesrige designer Petra (Margit Carstensen), hvor hun hundser med sin sekretær (Irm Hermann), og tiltrækkes af den unge Karin (Hanna Schygulla).

Agnes har boet et par år i den lille by Åmål. Hun har ingen venner i skolen, hendes forældre forstår hende ikke, og så er hun i al hemmelighed dybt forelsket i skolens populæreste pige. Men det er ikke nemt at være 16 år, lesbisk og bo i en skodby som Åmål.

Teenagepigerne Tamsin og Mona, som begge bor i Yorkshire, er de diametrale modsætninger. Men da de to pigers veje krydser hinanden, opstår der en fascination og siden et venskab, der bliver mere og mere intimt.

Det kan være svært nok at holde en god jul, uden at der bliver lagt et bryllup oveni. Men det er netop det, der venter Jennifer Ortiz, som føler sig presset til at spille rollen som "den perfekte brud".