Moses Pray er en plattenslager. Men ikke mere, end at han godt kan se ligheden mellem sig selv og den ni-årige Addie, der står tilbage, da Moses' tidligere flamme bliver begravet. Er hun hans datter? Vi ved det ikke, men Moses indvilliger dog i at bringe hende over statsgrænsen til en tante i Missouri.
Caleb Holt er en heltemodig brandchef, der sætter engagement og service højere end alt andet. Men på privatfronten er hans ægteskab ved at gå op i røg. Denne medrivende historie handler om en mands brændende ønske om at omlægge sit liv og sit ægteskab ved hjælp af troens helbredende kraft og at efterleve brandmændenes motto: Lad aldrig din partner i stikken!
Da den kendte professor John Oldman (David Lee Smith) holder afskedsfest for sine kolleger i en hytte langt ude i skoven, fortæller han dem, at han i virkeligheden er et udødeligt væsen, som har vandret på jorden i over 14.000 år. Den er svær at sluge for de tilstedeværende videnskabsmænd, som beslutter sig til at finde ud af, om Oldman taler sandt eller blot er blevet skør. Jerome Bixby har skrevet manuskriptet, som han fuldførte på sit dødsleje.
Endnu en gang slået til plukfisk af gallerne konkluderer de romerske legioner, at gallerne ikke er mennesker men guder, der er imod dem. Det tror Cæsar ikke på men vælger alligevel at afgøre sagen en gang for alle med et væddemål. Hvis gallerne kan klare en moderne udgave af Herkules tolv kraftprøver, falder Rom for dem. Men hvis det slår fejl blot en eneste gang, bliver de alle slaver i Rom. Gallerne slår til, og guidet og kontrolleret af den tro romer Tulius Pussenus går Asterix og Obelix i gang med prøverne.
I den franske gyser 'Martyrs' søger en kvinde hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Filmen betragtes som en del af den franske horrorbølge kendt som New French Extremity.
Cæsar har indledt sit felttog mod Britannien. Det varer ikke længe før han har hele landet i et jerngreb. I en lille by holder en håndfuld modige brittere stand mod den romerske overmagt. Men de har brug for hjælp. En af byens sønner tager over kanalen for at søge hjælp hos de tapre gallere. Asterix og hans mænd ved ikke hvilket eventyr, de begiver sig ud på. I Britannien står de ikke bare overfor sørøvere og romere. De møder den mest frygtede fjende af alle. Den britiske mad.
Cæsar befaler den snu Lucullus at udtænke en plan, der kan få den eneste ubesejrede landsby i Gallien ned med nakken. Lucullus kidnapper Miraculix og sender ham mod verdens ende i en båd, tæt forfulgt af Asterix og Obelix, der må redde deres druide. De træder i land et sted, hvor maden er mærkelig, Obelix taber sit hjerte til en eksotisk pige, og Miraculix måske møder sin overmand - medicinmanden.
Langt inde i de galliske skove, ligger en lille landsby, der gang på gang smider de romerske magthavere på, og igennem, porten......Hemmeligheden er troldmanden Miraculix. Han forsyner krigerne med en trylledrik, der giver dem uanede kræfter. I landsbyen bor de to venner Asterix og Obelix. Asterix er lille, smart og lynhurtig. Hans bedste ven, den kæmpestore Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn og siden da har han permanent besiddet de magiske kræfter. Obelix elsker at tæve romere........