Legenden om den tapre og modige pige Mulan, begynder da de frygtede hunner truer med at angribe Kina. Den kinesiske kejser indkalder alle mænd til hæren – også Mulans gamle og syge far. For at skåne ham, klæder Mulan sig ud som mand og tager hans plads som soldat, vel vidende, at det kan koste hende livet, hvis hun bliver opdaget. I hæren træner hun med en festlig gruppe ledet af kaptajn Shang. Med sig har hun den komiske og beskyttende drage Mushu, og den lille lykkebringende fårekylling Krikee. Men Mulan får brug for mere end Mushus skarpe tunge og skøre påfund, for at bekæmpe hunnernes skånselsløse leder Shan-Yu.

Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Zog er en ambitiøs lille drage, men måske ikke den skarpeste elev i Drage-skolen.

Følg de to dragejægere Gwizdo og Lian-Chus kamp i en verden beboet af grufulde drager. Den mest grusomme af dem alle - ‘Verdensslugeren’ - er dukket op og er begyndt at æde jorden. Dragejægerne får deres livs chance, fordi den rige Lord Arnolds niece, Sara, er overbevist om, at de er sande helte. Lord Arnold hyrer dem derfor til at nedkæmpe ‘Verdenslugeren,’ og med udsigt til masser af guld og grønne skove begiver de to dragejægere ledsaget af Sara sig ud på deres livs farligste, vildeste og mest fantastiske eventyr.

Troldmanden og hans lærling Galen er på en opgave for at dræbe en ond drage for at redde Kongens datter fra at blive ofret af Kongen som har lavet denne aftale for at redde Kongedømmet.

Nye eventyr venter Edmund og Lucy Pevensie. Sammen med deres fætter Eustace og deres fælles royale ven, Prins Caspian går de ombord på skibet ’The Dawn Treader’. Her forsvinder de ind i et mystisk og magisk maleri og firkløveret er nu pludselig blevet kastet ud i en faretruende mission, hvor de er nødt til at samle alt deres mod. For Narnias skæbne afhænger udelukkende af deres mod og evner.

Bondedrengen Jack kæmper heroisk mod den onde troldmand, Pendragon, for at redde sin elskede prinsesse Elaine.

Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!

Engang for længe siden, i et land langt væk, lægger den onde Claudia morderiske planer for sin steddatter, Lillian. Det lykkes heldigvis Lillian at flygte ind i skoven, hvor hun søger tilflugt i en gammel ruin sammen med syv vagabonder. Men Claudia har bestemt ikke opgivet at komme Lillian til livs, og hun er ikke bleg for at bruge løs af den sorteste magi.

For dem er brølende drager, toiletkummer noget man drikker vand af og fantastisk magi en del af hverdagen. Mød ridderen Godefroy og hans utiltalende tjener Jacquouille to elskværdige slyngler fra middelalderen der tager vores tid med storm. År 1023 skal han giftes med sin elskede Frénégonde. Det er i hvert fald hvad han selv troede, men atter tvinges Godefroy ud på nye svimlende gale eventyr i fremtiden. Nu skal han finde de forsvundne familie juveler og have fat i efterkommerne - både til ham selv og til tjeneren Jacquouille.

Black Phoenix opholder sig på en skole for sværdfægtere og bruger sin fritid på at drømme om ægteskab med den smukke prins, Tian Yang. En dag bliver idyllen forstyrret, da hendes læremester overfaldes af en snigmorder, som derfor overfører alle sine mystiske kræfter til Black Phoenix. De nye kræfter medfører udslæt på hendes ansigt, og de vil kun gå væk, hvis hun udfører gode gerninger. Hun maskerer sig og bliver den heltemodige White Dragon.

Bondedrengen Eragon lever et stille liv i Alagaesia, indtil han finder mystisk dinosauræg. Det bliver starten på et eventyr, hvor Eragon opdager at skæbnen har udvalgt ham til at forsvare landet mod den onde konge. Og så er det jo bare med at komme i gang, også selvom opgaven virker uoverkommelig og helt sikkert er rigtig farlig.

En ung dreng må genoprette orden, da en gruppe bøller stjæler den magiske bog, der fungerer som en portal mellem Jorden og Fantasias imaginære verden.