Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

Romerne vil finde ud af, hvorfor gallerne er så stærke. Den lille legionær Delirium sendes ud som spion og finder frem til hemmeligheden: trylledrikken. For at få fingre i den, kidnapper romerne Miraculix. Asterix drager af sted for at befri ham og lader sig fange af romerne, der vil bruge ham til at presse Miraculix med. Men det viser sig snart, at den gode druide har mere end en trylledrik på lager.

Boston, 1691. Galgen står klar til troldmanden. Men det, der lignede en triumf for heksejægeren Giles Redferne, viser sig at være en kort fornøjelse, da troldmanden undslipper og hvirvles 300 år frem i tiden. Nu er det tid til at bede en bøn for englenes by, for her i Los Angeles begynder han arbejdet med at genforene de tre dele af djævelens bog, som vil afsløre Guds hemmelige navn. Hvis det udtales, vil hele skabelsen blive tilintetgjort. Redferne, som også kommer frem i tiden, får hjælp af Kassandra, som mirakuløst har overlevet troldmandens vrede. Men blodbadet tager fart, da det lykkes troldmanden at forene de to første dele.

Den unge pige Abigail bor i en by, hvis grænser blev lukket for mange år siden på grund af en epidemi af en mystisk sygdom. Abbys far var en af de smittede, og han blev taget fra hende, da hun var seks år gammel. Da hun trodser myndighederne for at finde sin far, opdager hun, at hendes by faktisk er fuld er magi, og hun opdager samtidig, at hun selv har ekstraordinære magiske kræfter.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende... Men hvad skete der så? I "Cinderella II" kan du se fortsættelsen på Askepots vidunderlige eventyr. Det snavsede forklæde og det anstrengende liv hos den onde stedmoder er fortid. Nu er Askepot flyttet ind på slottet, hvor et nyt liv som prinsesse venter. Hendes venner, musene Tim og Bum og hendes gudmoder, den gode fe, gør alt for at hjælpe hende med arbejdet. Første udfordring er kongens årlige banket, som Askepot vil arrangere på sin egen måde. Derefter oplever Tim sit eget eventyr på slottet, da den gode fe forvandler ham til et menneske. Men Askepots sværeste opgave bliver at hjælpe en af sine stedsøstre til at gå sine egne veje for at finde den store kærlighed.

I en af årets mest romantiske komedier, møder vi Beth, en hårdtarbejdende kurator i New York, der ikke har særlig meget held i kærlighed. Da hun tager til Rom til sin søsters bryllup, rammes hun af en uventet forelskelse, der desværre ender lige så hurtigt som den begyndte. Skuffet tager hun nogle mønter fra Fontana de Amore, og vækker ved et uheld liv i nogle ukendte kræfter, som får en antal halvskøre mænd til at forelske sig i hende, hvilket fører til en masse komiske forviklinger. Da en charmerende journalist også falder for hende, tvivler Beth på at det kan være rigtigt.

Ejendomsmægleren Jim Evers (Eddie Murphy) tager sin familie med ud for at se på en gammel forfalden palæejendom, som han håber at kunne tjene et gigantisk salær på. Da de er ankommet, tvinger et forfærdeligt uvejr familien til at overnatte i huset sammen med den excentriske ejer Edward Gracey (Nathaniel Parker) og hans uhyggelige butler Ramsley (Terence Stamp). Det viser sig hurtigt, at huset vrimler med spøgelser og zombier – og desuden har Gracey en skræmmende stor interesse i Jims kone Sara (Marsha Thomason). For at redde Sara, må Jim og børnene kaste sig ud i en vild jagt på at finde mysteriets løsning og nøglen til forbandelsen. Men til gengæld begynder Jim at tro på spøgelseshuse... Rob Minkoff (Løvernes Konge, Stuart Little) har med Spøgelseshuset lavet en klassisk spøgelseshistorie, som både er uhyggelig og sjov.

Oplev hvordan legenden om Scorpion King opstod! Da Mathayus som dreng var vidne til, at hans far blev dræbt af kongen, omdannede hans hævntørst ham til verdens mest frygtede kriger i antikken.

Da Edward Carnby var barn, så han noget, som var umuligt at forklare. Nu, tyve år senere, forsker Edward i det overnaturlige. Og han er på vej ind i sit livs farligste sag. 19 mennesker er allerede forsvundet. Og de har alle haft én ting til fælles: de er vokset op på samme børnehjem som Edward! Sammen med antropologen Aline Cedrac vikles Edward ind i en sag om oldgamle ondskaber, fortabte civilisationer, hemmelige konspirationer og overnaturlige kræfter, der truer hele menneskeheden! Er du nogensinde vågnet op midt om natten og har følt, at der var nogen i rummet hos dig? Du leder panisk efter natlampen, men idet du tænder, kan du intet se. Du føler dig sikker... men at du ikke kan se noget betyder ikke, at det ikke er der...