Den hårde skoletid er forbi, og 500 high school-elever har kun to ting i hovedet: fest og sex! I dagene, som kommer, vil den mest brogede forsamling af nørder, bimbos, sportsidioter og almindelige galninge, du kan forestille dig, pludselig opføre sig som én stor masse – og det er bestemt ikke hjernemasse, vi snakker om her. I dette frådende helvede skal Preston Meyers forsøge at score pigen, han har været forelsket i gennem hele sin skoletid, den vidunderlige Amanda Beckett. Det bliver en opgave, der kræver fuld koncentration og ekstrem omtanke. Han har ikke en chance. Den stolte amerikanske tradition for vanvittige high school-komedier får en ekstra tak i denne fuld-tryk-på-og-sømmet-i-bund-party-farce. I hovedrollerne ser vi Ethan Embry og Jennifer Love Hewitt fra I Know What You Did Last Summer.

Chazz, Rex og Pip udgør rockbandet The Lone Rangers. Desværre passer navnet kun alt for godt, for der er ikke et øre i branchen, der har gidet at lytte til bare første akkord af deres demo. Men midt i nederen over alle de negative vibrationer, komponerer de den sygeste idé at tage medarbejderne på en lokal radiostation som gidsler, og tvinge Dj'en til at spille demoen i radioen... Yeah! Som sagt så gjort! Men selv ikke i deres (begrænsede) samlede fantasi har de forestillet sig det opbud af politi, antiterrorkorps og andre skydegale galninge, der pludselig venter med kløe i aftrækkerfingrene på det næste træk fra The Lone Rangers - der meget vel kan blive deres sidste!

Den latterligt prangende, homoseksuelle, østrigske modereporter Brüno ønsker at blive berømt, koste hvad det vil.Brüno er vild med modeshowet i Milano, snyder sig ind på Prada-catwalken iført en velcrodragt, men bliver anholdt og frosset ud af den europæiske modeverden.Han beslutter at tage til Los Angeles, men han får ikke den store succes, som han havde håbet på.Brüno og kameramanden Lutz’ homoseksuelle forhold går skævt, så Brüno beslutter sig for at blive ”straight”, da man tilsyneladende er nødt til at være heteroseksuel i Hollywood, hvis man skal få sit helt store gennembrud.Brüno rejser derfor til Alabama for at ændre sine seksuelle præferencer, og her prøver han lidt af hvert: at gå ind i hæren, hænge ud med bondeknolde på jagt, date en præst, som arbejder med at omvende bøsser, deltage i et sexparty osv..Til sidst får Brüno sit gennembrud og bliver berømt... men ikke lige på den måde man forestiller sig!