Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

Den kloge lille pige, Matilda, fødes ind i en plat og dum familie. Uønsket og misforstået sendes hun på sadisten Agatha Trunchbulls opdragelsesanstalt. Her møder hun den søde lærerinde, Miss Honey, og sammen hævner de sig på Trunchbull for hendes overgreb gennem tiderne.

En gruppe forskere opdager en UFO i isen på Antarktis. Det lykkes af bjærge piloten, tilbage til den nærliggende base. Piloten viser sig slet ikke at være død, men derimod en yderst voldelig fremmed livsform, der på trods af sin menneskelignende skikkelse er mere i familie med planterne. Det forhindre dog ikke Tingen i at dræbe alt på sin vej.

Studerende Helen Lyle hører det grusomme lokale sagn om Candyman - en seriemorder, som kommer frem, når man siger hans navn fem gange til et spejl. Hendes undersøgelser om Candyman-sagnet fører hende til hans sagnomspundne hjemsteder. Hun ignorerer den lokale befolknings advarsler, og det bliver snart begyndelsen på en række grusomme mord.

Årtiers værste snestorm rammer Lincoln lufthavn og skaber kaos på landingsbanen og køer i ventehallerne. Flyleder Mel Bakersfeld prøver at holde styr på det hele, imens hans kone vil skilles og hans svoger kritiserer ledelsen. Hurtigt synes en større ulykke uundgåelig.

Kække D'Artagnan kommer til Paris for at blive musketer. Desværre er korpset blevet nedlagt for at give arbejdsro til den onde kardinal Richelieu og hans håndlangere, der planlægger at myrde kongen. Heldigvis møder D'Artagnan de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, og sammen tager de kampen op for gud, konge og Frankrig.

En samling drenge styrter ned i havet med deres fly og svømmer i land på en øde ø. Ungerne reagerer meget forskelligt på situationen: en gruppe forsøger at opføre sig civiliseret og finde en vej hjem, mens en anden gruppe malerne ansigterne og nyder det vilde liv. Situation bliver stadig mere spændt, og en krig mellem de to fraktioner på øen truer.

I en by i Maine åbner Leland Gaunt den lille butik 'Needful Things'. Her kan den handlende få præcis, hvad han eller hun begærer allermest. Men i stedet for betaling vil Leland have udført små uskyldige løjer. Snart udvikler situationen til et niveau, hvor lokalbefolkningen ligger krig med hinanden, mens den lede Leland sider og gnider sig i hænderne

E.B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboere på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris.

Italien, 1347. Alessandra, Fernanda og Ginevra er tre lunefulde nonner, der keder sig i et kloster, hvor Fader Tommasso holder godt øje med dem. En flot ny opsynsmand introduceres for søstrene som døvstum for at modvirke fristelse, men snart opstår en rus af hormoner, stofmisbrug og syndig sviren.

Den unge pige Vivian bor i Bukarest sammen med fjerne slægtninge og arbejder i en chokolade butik. Da tegneserietegneren Aidan - der er i Europa for at få inspiration til en ny historie - møder Vivian, bliver han øjeblikkeligt smaskforelsket i hende, men hun afviser ham blankt. Det er der en god grund til. Vivian er nemlig varulv. Da hun var mindre, blev hele hendes familie dræbt af mennesker, og der er ikke mange tilbage af hendes klan. Snart skal klanens leder Gabriel finde en ny partner, og alt tyder på, at det bliver Vivian. Hun har med andre ord slet ikke tid til at blive forelsket. Alligevel falder hun stille og roligt for Aidan, men dermed bringer hun både sig selv og ham i fare.

Navnet er Rider. Alex Rider. Han tror, at han er en helt almindelig teenager. Lige indtil onkel Ian dør under mystiske omstændigheder og Alex opdager, at onklen absolut ikke var bankmand, men hemmelig MI6-agent - og godt i gang med at optræne sin yndlingsnevø i alle high-tech spionbranchens kneb og smarte tricks. MI6 har desperat brug for én, der kan fuldføre onkel Ians mission: at infiltrere millionæren Darrius Sayles organisation og afsløre den dødbringende hemmelighed bag den nye supercomputer: Stormbreaker. Men intet kan forberede Alex på det hæsblæsende eventyr, han bliver kastet ud i...