Skuespillerinden Chris MacNeil bor i Georgetown, Washington, D.C., med sin datter, 12-årige Regan. Chris bemærker efterhånden, at Regan opfører sig mere og mere mærkeligt, og hendes bizarre påfund fører til, at Chris søger læge. Trods mange fysiske undersøgelser lykkedes det ikke lægerne at finde ud af hvad der er galt, og hun henvises derfor til en psykolog. I mellemtiden bliver datterens tilstand mere og mere ekstrem, og huset danner rammen om adskillige uhyggelige og mærkelige fænomener. En af lægerne opfordrer Chris til at opsøge en katolsk præst, der har erfaring med eksorcisme. Chris konsulterer derfor Damien Karras, der både er præst og psykolog. Han går efter megen overtalelse med til at se på Regan, og efter at have været vidne til flere overnaturlige hændelser bliver han overbevist om, at hun er besat. Han får efterfølgende hjælp af den aldrende katolske præst og arkæolog Merrin, der har erfaring med eksorcisme fra sin tid i Afrika.
Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.
FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.
Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.
Under et forsøg har en gruppe gravide kvinder fået et skummelt stof. Som resultat fødte de såkaldte scannere, der har kraftige telekinetiske kræfter. Dette gør dem i stand til at læse andre menneskers tanker og få deres hoveder til at eksplodere. Ikke dårligt, tænker den onde Darryl og beslutter at skabe en hær af scannere og overtage verden.
Ford Fairlane er L.A.'s sejeste rock'n'roll-detektiv. Han drikker sambuca med rockstjerner og giver den gas på dansegulvet med blondiner - ja, det er et hårdt liv, men nogen må jo ofre sig. Men da heavy metal-idolet Bobby Black dør på scenen, brænder jorden under Ford Fairlane. Det kan godt være, han er lidt paranoid, men hvis du blev jagtet af psykopatiske gorillaer og voldsomme sportsvogne, ville du nok også blive paranoid...
Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...
Et afslappende weekendkrydstogt ombord på en luksusyacht udvikler sig til et frygteligt mareridt for seks ex-high school venner, da ingen af dem tænker på at hænge en stige ud over rælingen, inden de hopper i Den Mexicanske Golfs indbydende, azurblå vand. I takt med at deres situation begynder at bundfælde sig, breder panikken sig. Deres desperate, forgæves forsøg på at komme ombord på båden, udmatter dem alle. For en af pigerne, Amy, er situationen helt uudholdelig. Hun kæmper for at holde sig oven vande, hun kæmper mod sin vandskræk og hun tortureres ved tanken om hendes nyfødte datter Sara, der stadigvæk er ombord på båden.