En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.
I Hiroshima mødes en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt. I løbet af en enkelt nat udlever de en lidenskabelig kærlighed og betror hinanden deres livshistorier.
Cléo bevæger sig rundt og rundt i Paris, mens hun venter på resultatet af en lægeundersøgelse, som hun frygter vil betyde en dødsdom.
Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.
Ferdinand Griffon lever et kedeligt liv i Paris, indtil han han møder den forføriske våbensmugler Marianne Renoir. De stikker af på en kærligheds- og dannelsesrejse igennem Frankrig - ned til et solbeskinnet Middelhav. Men kærligheden får katastrofale følger for både Ferdinand og Marianne.
I år 2000 er Guy Montag medlem af et brandkorps, der ikke mere slukker brande, men som påsætter dem i huse, hvor der findes bøger. Bøgernes budskab er farligt for de diktatorer, som regerer landet, landet som er i krig med en ukendt fjende. Da Guy møder Clarisse, begynder han at sætte spørgsmål ved verdenen, som han kender den, og han begynder at samle bøger, mens hans kone Linda på alle måder er pacificeret af tv-skærmene i stuen med virkelighedsfjernt fiktion.
De, der husker de populære franske agentfilm med Eddie Constantine som Lemmy Caution, husker måske også denne temmelig afledte sci-fi udgave af genren, instrueret af fransk films datidige wonderboy Jean-Luc Godard. Lemmy er blevet en intergalaktisk hemmelig agent, som sendes til et fjernt sted i rummet, Alphaville, for at finde en savnet kollega. Her opdager Lemmy, at alle er mere eller mindre hjernedøde og styres af en kæmpecomputer.
Fire parisiske butikspiger er trætte af deres monotone hverdag, men opdager, at de lever i en ond verden, der håner og udnytter dem.