Stjernerne Jimmy Stewart og June Allyson spiller hovedrollerne i denne livlige hyldest til en af USAs mest legendariske orkesterledere. Filmen beskriver Millers vej fra total ukendthed og fattigdom til berømmelse og rigdom i begyndelsen af 1940'erne. Filmmusikken swinger med originale Miller-numre, der fremføres af The Glenn Miller Orchestra i samspil med stjerner såsom Louis Armstrong, Gene Krupa, Frances Langford og The Modernaires.

Clint Eastwoods 1988-biografi om den verdensberømte sorte jazz-musiker, en af de største på saxofon, Charlie Parker, er velmenende og seriøs og indeholder mange gode detaljer, men er også en noget tung og dyster affære. Filmen er bygget op over en række enkeltscener i Parkers liv, fra hans barndom i Kansas City og hans ægteskab med Chan Richardson (Diane Venora) til hans død i en alder af kun 34. Forrest Whitaker er glimrende som Parker.