Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.

Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.

Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.

Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.

Den nyuddannede præst Andreas, den klodsede bagerjomfru Olympia, den beklemte hotelportier Jørgen, den generte damefrisør Karen og den flabede Hal-Finn mødes på aftenskolens italienskhold. Da de som en pludselig indskydelse beslutter at tage på studietur til Italien, sker der noget. I det romantiske Venedig finder de ud af, at lykken er mere snublende nær, end de har været klar over.

Det er nytårsaften og første dag på jobbet for en ensom piccolo, derskal forsøge at holde styr på de tolv gæster i det forfaldne Mon Signor Hotel i Los Angeles. Ikke nogen uoverkommelig opgave, vil du nok mene, men du har til gengæld heller ikke mødt de hér gæster endnu. Hvis Ted -for det hedder piccoloen- overlever denne nat, vil han takke sin skaber og få sig et nyt job.