Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Sean Thornton, er en irsk-amerikansk professionel bokser, som kæmper under navnet "Trooper Thorn". Efter at han ved et uheld har dræbt en modstander under en kamp, flytter han fra USA til Irland for at overtage familiens gård. Han ender med at forelske sig i og gifte sig med den iltre Mary Kate Danaher (spillet af Maureen O'Hara), som er søster til den ikke alt for begejstrede lokale storbonde "Red" Will Danaher. Danaher vil ikke give sin søster den fulde medgift, som hun er berettiget til. Sean er parat til at lade sagen falde, men Mary Kate er besluttet på at få sin medgift for enhver pris.

Da den sociopatiske Tom Ripley igennem sit arbejde som videresælger af amerikansk kunst i Berlin bliver ven med kuratoren Jonathan Zimmermann, opdager han, at Jonathan lider af en uhelbredelig blodsygdom. Han tager ikke synderlig notits af det, men da han en dag af en lyssky ven bliver presset til at finde en ikke-professionel lejemorder til at udføre et mord, falder hans tanker hurtigt på den dødsyge Jonathan, der ikke har noget at miste.

Margaret og Helen Schlegel ved ikke, at de bliver snydt for landstedet Howards End, da familien Wilcox beslutter at brænde testamentet efter gamle fru. Wilcox. Romantiske forviklinger bringer dog alligevel de to søstre til Howards End.

Mens han venter på at få et nyt hjerte, tilbringer den dødsyge danser Pierre sin tid med at kigge ud over sit elskede Paris fra sin balkon - somme tider sammen med sin ustyrlige søster, en enlig mor til tre børn. De brudstykker af menneskers hverdag, de observerer fra balkonen, blomstrer ud til fortællinger om livet, kærligheden og den aldrig sovende by Paris.

Pasolinis sidste film er dette voldsomme politiske manifest, der placerer Marquis de Sades roman i Mussolinis fascistiske Italien anno 1944. Pasolini observerer, uden at blinke, en lille sadistisk overklassegruppes systematiske fornedrelse og tortur af en gruppe teenagere. Filmen blev mødt med totalforbud i Italien og står stadig den dag i dag som et af de mest kontroversielle værker i filmhistorien.

Quoyle er ikke den skarpeste stjerne på himlen. Hans kone er konstant utro, og hans liv er mildest talt ikke en dans på roser. Men da hans "kone" og hendes elsker en dag bliver dræbt i en trafikulykke, tager Quoyle endelig fat om sit og sin datters liv og beslutter sig for at bosætte sig på det mystiske og vejrbidte Newfoundland, langt væk fra alt. Quoyle får job på den lokale avis og midt mellem det lille fiskersamfunds særlinge og skæve eksistenser, sker der mystiske ting. Han lærer nye ting om sin slægt, og langsomt bliver han klar til endelig at åbne sig og lukke kærligeheden ind i sit liv.

Under en mindehøjtidelighed for japanske soldater, der faldt under 2. verdenskrig, møder Mr. Miyagi sin gamle kommandørs barnebarn Julie. Hun er en vred, ung dame, der kæmper med smerten over at have mistet begge sine forældre i en ulykke. Hun har problemer med sine bedsteforældre og med sine skolekammerater. Mr. Miyagi beslutter sig for at tage hende under sin vinge og lære hende karate, så hun kan få kontrol over sine følelser og komme tilbage på den rette vej.