Balletimpressario Boris Lermontov engagerer den lovende ballerina Victoria Page og den talentfulde komponist Julian Craster til at arbejde for sig på en ny ballet, lavet over H.C. Andersens "De røde sko". Balletten bliver en stor succes, og Victoria og Julian forelsker sig. Men Boris er jaloux og gør, hvad han kan, for at ødelægge deres lykke.
Den unge danser Merab bor i en lille lejlighed i Georgiens hovedstad Tbilisi sammen med sin mor, bror og mormor. Siden barnsben har han trænet i Georgiens Nationale Ballet i håbet om at blive dygtig nok til at danse sig til en bedre tilværelse for sig selv og sin familie. Da den charmerende og talentfulde tilflytter Irakli tilslutter sig ensemblet, får Merab skarp konkurrence, og de to mænd bliver hurtigt hinandens største rivaler. Men Irakli vækker også et uventet begær i Merab og langsomt udvikler deres forhold sig til en euforisk forelskelse. De nyder sommeren, dansen og kærligheden sammen, men i et stærkt konservativt og traditionsbundet dansemiljø må de holde deres følelser hemmeligt, og da rygterne om deres forhold begynder at svirre blandt de andre dansere, begynder Merab at tvivle på den drøm, han har kæmpet for hele sit liv.
Den karismatiske ranchejer Phil Burbank indgyder frygt og nervøsitet i alle omkring sig. Han bor med sin bror, George, og de to har et tæt bånd. Men da George gifter sig med enken, Rose, og hende og teenagesønnen, Peter, flytter ud på gården, føler Phil sig svigtet, og gør alt for at ødelægge stemningen. Ikke mindst ved at håne og udstille den unge mands manglende maskulinitet.
Den mystiske Henry Morgan lever et vildt liv og deler elskerinde med den magtfulde og farlige forretningsmand Wilhelm Sterner. Forfatteren Klas gemmer sig for verden i Henrys store lejlighed. Men pludselig forsvinder Morgan og Klas frygter for sit liv.
Filmen handler om en begavet ung kvinde, der trodser alle regler for at opnå sine drømme. Men omstændighederne tvinger hende til at vende tilbage til det sted hun har kæmpet så hårdt for at komme væk fra. Måske ligger hendes eneste redning i at vinde benhårde dansekonkurrence "Step Monster".