I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandledes den smukke unge mand på mærkværdig vis, og fik et ansigt som en lyserød gris. Flere år senere er han flyttet ud på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger turistskibene ud for Italiens kyst. Porco Rosso er også lidt af en “cool cat”. Han slår sig løs i nattelivet, drikker whisky, og slipper helst ikke sit elskede cigaretrør. Men en dag indhenter fortiden ham, og ikke mindst hans store kærlighed...

Lupin, hans hjælper Jigen og samuraikrigeren Goemon drager ud for at forpurre en ond handling på grev Cagliostros fæstning.

Pom Poko fra 1994 handler om et samfund af magiske form-skiftende vaskebjørne, der kæmper for at redde deres skov fra udryddelse på grund af byudviklingen. Filmen, som er højaktuel med verdens klimakamp, er produceret af Hayao Miyazakis filmselskab Studio Ghibli. Det er dog ikke mesteren selv, der har instrueret, men derimod Isao Takahata, der også lavede de rørende Grave of the Fireflies, Only Yesterday og My Neighbors the Yamadas.

En pige redder en kat fra at blive kørt over og bliver efterfølgende hentet ind i dyrenes verden for at blive belønnet for sin indsats. Det viser sig dog, at kattenes konge har en skrue løs og vil have hende til at gifte sig med hans søn - ægteskab med dyr er ikke tilladt, heller ikke i Japan!

Elitesoldaten Deunan Knute tager til den utopiske by Olympus. Olympus er den perfekte by hvor mennesker og Biorider lever i fuld harmoni med hinanden og hvor menneskenes ondskab er forsvundet. Men byen trues af terrorister. Menneskelige terrorister. Deunan er den perfekte og inkarnerede elitesoldat. Hende og hendes eks-partner Briaros' opgave er at få Olympus' livsvigtige serum: Applessed fra terroristerne. Men hvem har egentlig retten til det - terroristerne eller byen?

Hazen Kaine, en amerikansk lejemorder, har bosat sig i Sofia i Bulgarien. Hans sidste kontrakt med mafiaen skal give ham midlerne til at starte sit liv som lovlydig borger. Målet er den kongelige millionær Andon Duponts tre børn. En tilsyneladende enkel opgave for en erfaren morder, men et af børnene overrumpler ham totalt. Barnets halskæde besidder magiske kræfter og kaster Kaine tilbage til middelalderen. Hans eget liv er nu i fare, da han pludselig står overfor store hære og mørke kræfter fra det ukendte.