Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...
Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.
Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.
Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.
Chadwick Boseman, der imponerede som Jackie Robinson i 42, ses her i endnu en ikonisk rolle, som James Brown, The Godfather of Soul. På vej til scenen tænker Brown tilbage på sin karriere, der startede i fængslet og endte med at gøre ham til en kæmpe stjerne. Han måtte kæmpe mod både racisme og forældet tankegang i musikbranchen, men han havde også sine dæmoner, der var tæt på at gøre en ende på ham. Filmen her dækker hele turen til bunden og til toppen igen.
Da deres far dør, er fire voksne søskende tvunget til at vende tilbage til deres barndomshjem for at bo sammen under samme tag i en uge. Og det er ikke kun de fire - det er sammen med deres mor, ægtefæller og diverse ekser...
Det er den spændende fortælling om Stephen Fermoyles liv - en fattig dreng, der bliver katolsk præst og ved sin utrættelighed, retlinethed og superbe intelligens, stiger op gennem vatikanhierakiet, dog ikke uden visse samvittighedskvaler, og ender som USA's yngste kardinal, 44 år gammel. Fortællingen er baseret til dels på kardinal Francis Spellmans liv, New Yorks Ærkebisp (1939-67).