En komisk musical med den klassiske romertid som baggrund, instrueret af Richard Lester og med manuskript af bl.a. Melvin Frank – det kan ikke gå helt galt, og med morsomme sjæle som Zero Mostel, Buster Keaton, Phil Silvers, Jack Gilford m.fl. på rollelisten, så er denne halvgamle sag fra 1966 da også en rigtig filmperle, med gode sange og skøre indfald. Slaven Pseudolus (Mostel) sætter gang i løjerne, da han øjner chancen for at blive en fri mand.

John Candy og Eugene Levy spiller ubehjælpsomme sikkerhedsvagter i denne forrygende actionkomedie. De har mistet deres job som hhv. politimand og advokat og får arbejde hos Guard Dog Security Company uden at have nogen som helst idé om, hvad det går ud på. Efter et intensivt kursus (på to timer!) i brugen af skydevåben er de klar til dåd. Men de er ikke de mest opmærksomme sikkerhedsvagter, så tyveknægtene har frit spil for øjnene af dem. Det ender dog langt om længe med, at de opdager, at røverierne ikke er tilfældige, og at deres arbejdsgiver samarbejder med fagforeningens mafiaboss (Robert Loggia). De beslutter sig for at forfølge tyvene, og en vild biljagt under et kæmpe kup ender i en vild skudduel. Da der igen er faldet ro i lejren, etablerer de to sig som ustyrligt morsomme udlejningspolitibetjente.

En far begynder at date sin 29-årige datter Emmas high school frenemy kort efter hans kone er død. Hans datter begiver sig ud på en mission for at bryde det lykkelige par op.

I 1994 bragte " The Flintstones" den gamle TV-serie om den moderne stenalderfamilie op på det store filmlærred. da Fred Flintstone (John Goodman) personlighedstest bliver forbyttet, skifter han position fra at være Slate & Company Bronto-kranfører til vicepræsident. Men der viser sig at være ugler i mosen i Bedrock, en gemen overordnet (Kyle Mclachlan) og hans sekretær( Halle Belle) planlægger et plot, hvor de vil bruge Fred som syndebyk i en underslæbsskandale.