En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
I 1950'erne er Eddie Mannix travlt beskæftiget med at pleje Hollywood-selskabet Capitol Pictures' image og holde studiets mange uterlige stjerner i snor. Hans kaotiske dagligdag spidser til, da den (snotdumme) topstjerne Baird Whitlock bliver kidnappet under optagelserne af det romerske epos 'Hil Cæsar!'. Samtidig er sladderpressens to værste snushaner på sporet af flere saftige skandaler.
David Hess (kendt fra bl.a. Wes Cravens Last House on the Left) spiller Alex, der sammen med Ricky (John Morghen) hjælper det rige par Tom og Lisa med at reparere deres bil, da denne bryder sammen på vej mod en fest hos deres venner. Alex inviterer sig selv og Ricky med til festen, og da de ankommer, varer det ikke længe, før et sadistisk spil bryder ud, hvor de forskræmte gæster pludselig står ansigt til ansigt med, hvad der viser sig at være to perverterede psykopater. Men måske er alting ikke, som det først ser ud?