En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.

Historien tager sin begyndelse med et brutalt mord på allehelgensaften. Gothams unge helt, The Batman, slår sig sammen med byens to eneste ikke-korrupte mænd, politimanden Jim Gordon og statsadvokaten Harvey Dent, for få Carmine "The Roman" Falcone ned med nakken i den tro, at han står bag mordet. Snart følger flere mord, og det viser sig, at den skyldige er en seriemorder, hvis identitet bliver sværere og sværere at gennemskue.

Allehelgensaften synes ikke at få en ende. Gotham er ved at drukne i udklædte kriminelle, der spreder frygt, død og ødelæggelse i byen. Seriemorderen hærger stadig, og Batman begynder at mistænke, at morderen kan være en mand, der tidligere var på hans side. Kampen tager til, skurkene danner fælles front, og hvis de gode skal vinde, er det nu eller aldrig.

Da Jokeren vender tilbage til Gotham City for at se den tidligere Batman Bruce Wayne, redder en ny nattens ridder sin mentor og opdager sandheden om en skurk, der lader til at være udødelig.

12-årige Conor har det ikke nemt. Han bliver mobbet i skolen, hans mor er dødeligt syg af kræft, og hans far skal flytte til USA. Hjælpen viser sig i form af et stort takstræ, der en aften river sig selv op med rode og banker på drengens soveværelsesvindue. Ved at fortælle historier, der er fulde af magi og eventyr, hjælper trævæsenet Conor til at finde styrken i sig selv og bearbejde sorgen.

Gotham City har fået en beskytter, Batman. En nattens ridder der iklædt sort læderrustning og bevæbnet med højteknologisk isenkram spreder skræk og rædel i byens underverden. Men Gotham City har også fået en superskurk, Jokeren. En stjernepsykopatisk mesterforbryder med en syg sans for humor, der samler byens kriminelle til det endelig slag mod lov og orden i almindelighed og Batman i særdeleshed.

At dræbe to FBI agenter under bankrøveriet var ikke smart – men alt gik fuldstændig galt, da listen over døde også talte fire politibetjente. Nu er brødrene Gecko på deres livs flugt mod den mexicanske grænse og mødet med deres bagmænd. Som beskyttelse mod lovens lange arm har de kidnappet en far om hans to børn, og alt ser ud til at lykkes for de hensynsløse forbrydere – lige indtil de ankommer til deres sidste rendevouz inden friheden. Mødestedet er en bar ved navn ”The Titty Twister” og her udskænker man mere end bare lunkent øl..!

Fem skumle episoder fra livets mørke, okkulte og hyggelige sider. En far vender tilbage fra de døde for at konfrontere datteren, der myrdede ham. En mystisk meteor lander i en landmands have, og en hanrej begraver konen og hendes elsker op til halsen i sand. Derudover bor der et skummelt væsen under trappen på gymnasiet, og en rigmand får sig et alvorligt problem med kakerlakker.