I april 1945 har den russiske hær lagt en jernring omkring Berlin, og Tyskland er ved at tabe krigen. Hitler har sammen med sine nærmeste fortrolige og den militære ledelse forskanset sig i en bunker under Rigskancelliet. Her flytter han rundt på troppestyrker, der ikke mere eksisterer, mens elskerinden Eva Braun forsøger at opretholde en slags dagligdagens normalitet. Hitlers unge sekretær, Traudl Junge, følger med undren og stigende rædsel vanviddet og den moralske opløsning, der breder sig i bunkeren i nederlagets stund.
I sommeren 1900 fødes to drenge i en frugtbar italiensk landbrugsregion. Den ene, Alfredo (Robert De Niro), vokser op i en velhavende familie, og den anden, Olmo (Gérard Depardieu), er søn af en fattig landarbejder. Hele det italienske samfund er i opbrud, og vi befinder os i perioden mellem feudalismens ophør og både fascismens og socialismens fødsel. Selv om de to drenge kommer fra vidt forskellige kår, er de nærmest uadskillelige i drengeårene, hvor de prøver alle grænser af - fra mod til kvinder. Men der kommer også en tid, hvor de bliver nødt til at tage slægternes tunge ansvar på deres skuldre.
Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.
Da nyheden om prinsesse Diana's død den 1. september 1997 rammer et chokeret britisk folk, trækker dronning Elizabeth sig tilbage til slottet Balmoral med familien. Hun opfatter Diana's død som et privat anliggende og forstår ikke folkets reaktion på tragedien. Men det gør den populære, nyvalgte premierminister Tony Blair, og han beslutter at forsøge at få dronningen i samklang med sit folk igen.
Den store filmdiva Marina Gregg skal indspille en ny film, da en fan bliver forgiftet, og alt tyder på, at ofret skulle have været Marina. Kriminalinspektøren fra Scotland Yard står på bar bund, men heldigvis er hans tante, Miss Marple, skarp som et barberblad