Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.
Alfie er en uforbederlig Don Juan, som skruppelløst forfører den ene kvinde efter den anden uden at involvere sig dybere. Da en af hans mange erobringer bliver gravid, flygter Alfie selvfølgelig fra ansvaret. Men hans samvittighed begynder at nage ham og Alfie må tage sin overfladiske livsstil op til revurdering. Spørgsmålet er, om han kan rette op på de skader, han selv har forvoldt.
Efterfølgeren til Sex Games (Cruel Intentions) er i virkeligheden en forløber, idet den følger de samme personer nogle år tidligere. Sebastian (Robin Dunne) er 16 år og fast besluttet på at holde sig til én pige. Det får hans nye stedsøster Kathryn (Amy Adams) hurtigt forpurret. Hun nyder at skabe ulykker og sex-intriger blandt sine skolekammerater, og da hun ser, at Sebastian er forelsket i rektors datter Danielle (Sarah Thompson), lægger hun sig intrigant imellem.