Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.
En mand, C (Casey Affleck), bliver kørt ned og dræbt. Hans kæreste, M (Rooney Mara), er naturligvis knust, men da hun tager hjem fra lighuset efter at have identificeret ham, sker der noget mærkeligt. Han rejser sig op, stadig iført sit ligklæde, og følger efter hende! A Ghost Story er en usædvanlig spøgelseshistorie. Langsom, mediterende, tryllebindende. Der udspiller sig et hjerteskærende, men næsten ikke-eksisterende drama mellem de to karakterer: Kvinden, der kun kan sørge, og spøgelset, der ikke kan trøste hende.
For otte måneder siden mistede ægteparret Becca og Howie deres lille søn, som blev påkørt af en bil. Men de griber sorgen meget forskelligt an. Becca holder følelserne på afstand bag et panser af sarkasme, hvorimod Howie ønsker at holde fast i minderne, huset og kærligheden. Han begynder at ryge pot med en veninde fra terapigruppen, mens Becca i smug tager kontakt til den teenager, som kørte drengen ned.
Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.
Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.
Catherine har tilbragt de sidste år med at pleje sin far, Robert, der er et matematisk geni, men psykisk skrøbelig. Efter hans død kæmper Catherine med svære tanker om genialitet og galskab. Hvad har hun selv arvet? Hendes overvejelser bliver ikke nemmere af, at søsteren Claire dukker op efter mange års fravær, og at en af Roberts gamle studerende håber på at finde guld i Roberts efterladte notesbøger.
Telly Paretta har mistet sin 8-årige søn, Sam, i en flyulykke og har nu store problemer med at bearbejde sorgen. Mentalt fjerner hun sig mere og mere fra sin mand Jim og søger derfor hjælp hos psykiateren, Dr. Munce, der dog ryster hende yderligere med diagnosen om, at hun lider af vrangforestillinger, og at Sam aldrig har eksisteret. Ude af sig selv forsøger Telly at finde beviser på Sams eksistens, men alt synes forsvundet eller slettet. Telly er overbevist om, at hun er ved at blive sindssyg, lige indtil hun møder Ash Correll. Han mistede også sin datter i flyulykken, og sammen forsøger de nu at finde frem til sandheden...