På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.
I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.
I den franske gyser 'Martyrs' søger en kvinde hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Filmen betragtes som en del af den franske horrorbølge kendt som New French Extremity.
Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.
Max, en dygtig matematiker, som tror, at alt kan forklares ved hjælp af tal, står over for sit livs største opdagelse: at kunne forudsige, hvad der vil ske på aktiemarkederne. Der udbryder kaos, da både et Wall Street-firma og en religiøs sekt får øjnene op for Max' færdigheder, samtidigt med at han plages af hallucinationer, migræne og paranoia.
En gådefuld, sortklædt revolvermand, El Topo, ridder gennem ørkenen med sin søn. Deres mål er ikke indlysende, og deres skæbne er ikke fastlagt. De gør holdt på deres valfart, da de kommer til en lille by udplyndret af banditter, der har slagtet dens beboere. El Topo beslutter sig for at hævne dem, og endnu mere blod vil flyde. Men det er blot den første i en række brutale hændelser på deres færd.
Et effektivt drama om klasseforskelle og slet skjult racisme - stiller spørgsmål ved prisen ved at holde fast i sin religiøse overbevisning -og prisen ved at opgive de etniske rødder. Handler om en jødisk dreng, der får et stipendium til en “WASP prep school” fordi han er god til football. Men da han ankommer så vil han gerne passe bedst muligt ind, så han skjuler, at han er jøde. Og han må stiltiende overhøre, hvordan der bliver set ned på jøder. Da han endelig står frem vender alle sig imod ham. Det er faktisk en nuanceret fortælling, for hovedpersonen David er ikke ærlig i starten og skaber problemer for sig selv - og nogle bliver såret over, at han har misbrugt deres tillid og vi forstår dem - på den anden side, så forhindrer hans etniske baggrund ham adgangen til de gyldne haller og den inderkreds han er blevet en del af. Han er der jo kun fordi han spiller godt fodbold. Og det ved han.
Tilo kommer fra Indien og har svært ved at falde til i sit nye hjemland, Amerika. Som "krydderiernes herskerinde" skal hun nemlig følge en række strenge regler. Men da hun forelsker sig i en amerikansk mand, kommer Tilo i et dilemma. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?
Alex er præst og bliver bedt om at undersøge de mystiske omstændigheder omkring en af sine kollegaers død. Da Alex ankommer til Rom, opdager han, at den døde præsts lig er mærket med nogle mystiske tegn, der muligvis stammer fra en såkaldt Sin Eater - en mand, der tilbyder tilgivelse uden for den anerkendte kirkes rammer. Alex er havnet midt i et godt gammeldags mysterium... Brian Helgeland (Payback, A Knight’s Tale) har instrueret.
Skriftrullen indeholder de gamle Martial Arts mestres guddommelige hemmelighed om uovervindelig styrke og evig livskraft. Vogteren - den udvalgte munk - bevogter og forsvarer med sit eget liv hemmeligheden. Men hans æra er ved at udrinde og tiden er inde til at overdrage kaldet. Munkens søgen fører ham til USA. I storbyghettoen konfronterer skæbnen ham med den mest usandsynlige kandidat: en streetsmart, fanden-i-voldsk lommetyv og småsvindler. Skønt det er mission impossible må munken på rekordtid skabe en værdig Arvtager. I 60 år har en fascistiske sammensværgelse jagtet skriftrullen. Nu slår de til. Sammen må den disciplinerede, kamphærdede munk og den rebelske gadeknægt danne et kniv-, sværd-, pile-, spyd-, hugge-, stikke-, bombe- og skudsikkert skjold omkring skriftrullen.